Klogere på ulykke
Den første store redningsøvelse i Østgrønland gik ikke helt efter planen. Heldigvis… Det handlede nemlig om at blive klog på at redde menneskeliv når det virkelig gælder.
27. september, 2012 - Kl. 14.37
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Lars Bøgh Vinther, Forsvarets Hovedredaktion.
Hvis det havde været en virkelig ulykke, var ressourcerne nok større. Men de 1.000 mennesker fra adskillige myndigheder og arktiske lande, fire skibe og 10 fly og helikoptere som blev sat ind for at redde 160 nødlidende fra et havareret krydstogtskib, ydede en ganske anseelig indsats. Nok til at erfaringerne vil være nyttige hvis ulykken en dag er ude.
”I virkeligheden vil vi meget gerne begå fejlene på en øvelse, således at vi får tilpasset disse fejl. Får rettet vores udstyr, får rettet vores samarbejde og kommunikation. Og det er vores hensigt.” Sagde en tilfreds chef for Grønlands Kommando, da måneders planlægning og fem dages intens øvelse var overstået. Selv overvågede kontreadmiral Henrik Kudsk øvelsen fra inspektionsskibet Triton, sammen med den øvrige øvelsesledelse.
Chefen for operationsafdelingen i GLK, orlogskaptajn Michael Hjorth var hovedarkitekt bag Sarex Greenland Sea 2012. ” Der har selvfølgelig været nogle ting, der kan gøres bedre og det ville også være spild af ressourcer, hvis det var sådan, at man kunne det og så holde øvelser. Men der har været nogle områder, hvor det er gået rigtig godt og andre, hvor det kan gøres bedre.”
Ikke mindst kommunikationen viste sig vanskelig i det ubeboede område, hvor også satellit transmission og almindelige radioforbindelser var udfordrende. Telefoni var der naturligvis intet af. Blandt observatørerne som skulle indsamle ny viden om de arktiske udfordringer var tre rednings-eksperter fra marinehjemmeværnet. Heriblandt den erfarne kaptajnløjtnant John Strøbech. –” Det er jo helt klart at sådan noget som kommunikation er meget, meget svært heroppe. Det viste sig, da vi kom ind i fjordene, at den form for kommunikation, som man normalt ville anvende, den faldt lidt fra hinanden. Vi kunne ikke kommunikere med satellitten, vi kunne ikke kommunikere på HF, det kneb i hvert fald med at komme igennem på HF, så det er nogle af de ting, som vi har lært at det her.”
Henrik Kudsk er glad for de nye erfaringer. - Så gør vi næste år det, at vi gentager øvelsen. Adresserer præcist det, der gik mindre godt … og så er vi klar!”
Se de fire video-reportager fra SAREX 2012
Af Lars Bøgh Vinther, Forsvarets Hovedredaktion.
Hvis det havde været en virkelig ulykke, var ressourcerne nok større. Men de 1.000 mennesker fra adskillige myndigheder og arktiske lande, fire skibe og 10 fly og helikoptere som blev sat ind for at redde 160 nødlidende fra et havareret krydstogtskib, ydede en ganske anseelig indsats. Nok til at erfaringerne vil være nyttige hvis ulykken en dag er ude.
”I virkeligheden vil vi meget gerne begå fejlene på en øvelse, således at vi får tilpasset disse fejl. Får rettet vores udstyr, får rettet vores samarbejde og kommunikation. Og det er vores hensigt.” Sagde en tilfreds chef for Grønlands Kommando, da måneders planlægning og fem dages intens øvelse var overstået. Selv overvågede kontreadmiral Henrik Kudsk øvelsen fra inspektionsskibet Triton, sammen med den øvrige øvelsesledelse.
Chefen for operationsafdelingen i GLK, orlogskaptajn Michael Hjorth var hovedarkitekt bag Sarex Greenland Sea 2012. ” Der har selvfølgelig været nogle ting, der kan gøres bedre og det ville også være spild af ressourcer, hvis det var sådan, at man kunne det og så holde øvelser. Men der har været nogle områder, hvor det er gået rigtig godt og andre, hvor det kan gøres bedre.”
Ikke mindst kommunikationen viste sig vanskelig i det ubeboede område, hvor også satellit transmission og almindelige radioforbindelser var udfordrende. Telefoni var der naturligvis intet af. Blandt observatørerne som skulle indsamle ny viden om de arktiske udfordringer var tre rednings-eksperter fra marinehjemmeværnet. Heriblandt den erfarne kaptajnløjtnant John Strøbech. –” Det er jo helt klart at sådan noget som kommunikation er meget, meget svært heroppe. Det viste sig, da vi kom ind i fjordene, at den form for kommunikation, som man normalt ville anvende, den faldt lidt fra hinanden. Vi kunne ikke kommunikere med satellitten, vi kunne ikke kommunikere på HF, det kneb i hvert fald med at komme igennem på HF, så det er nogle af de ting, som vi har lært at det her.”
Henrik Kudsk er glad for de nye erfaringer. - Så gør vi næste år det, at vi gentager øvelsen. Adresserer præcist det, der gik mindre godt … og så er vi klar!”
Se de fire video-reportager fra SAREX 2012