Storebælts vagthund

Af Sune Wadskjær Nielsen

- Vores dagligdag går ud på, at vi skal sidde og holde øje med trafikken i Storebælt. Vores primære opgave er at hindre, at der er nogen, som sejler ind i broerne. Vi overvåger desuden trafikken fra nordspidsen af Langeland til Sjællands Rev. Vi skal undgå, der foregår kollisioner eller grundstødninger, som kan resultere i forurening, siger vagtholdsleder Henning Madsen fra Vessel Traffic Service (VTS) Storebælt.

Et trafikeret farvand
VTS Storebælt er bemandet med 24 civile, der alle er uddannede skibsførere og hører under søværnet. Fysisk er de placeret på taget af flådestation Korsør. Storebælt er en meget vigtig trafikåre. Det er det eneste sted, hvor der er dybt nok til, at de store tankskibe kan passere igennem de danske farvande og videre til Østersøen eller Nordsøen.

- Vi har radarer, som dækker hele området. Vi har også et Automatic Identification System, hvor vi kan identificere de forskellige skibe, der kommer igennem. Endelig bruger vi vores VHF-radio til at kontakte skibene, når de kommer.

Alle skibe er underlagt et såkaldt anråbsregime, hvilket betyder, at skibene skal kalde VTS Storebælt op og oplyse skibenes dybgang, deres destination og hvad de har med i lasten.

Tavse skibe
Hvis et skib ikke kontakter de danske myndigheder, inden det sejler hen imod broen, kalder VTS Storebælt skibet op. Heldigvis sker det meget sjældent, at et skib slet ikke svarer på opkald.

- I 99% af tilfældene kalder skibene os op, forklarer Henning Madsen, der kun har oplevet en grundstødning, mens han har arbejdet med at overvåge Storebælt.

16. februar kunne VTS Storebælt ikke få kontakt med skibet Danica Hav. I sådan en situation alarmerer Henning Madsen og hans kolleger Søværnets Operative Kommando, der råder over skibe og helikoptere til at standse et skib, der er ude af kurs.

- Heldigvis endte det godt. Det var lidt spændende. Så kører der lidt adrenalin igennem kroppen. Vi kunne kun overvåge, hvornår skibet ville gå på grund, fortæller Henning Madsen.