[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Thomas Jerichow, Forsvarskommandoen

I efteråret oprettedes den helt nye Arktisk Kommando i Nuuk. Den håndterer forsvarets indsats i hele det nordatlantiske område.
Blandt opgaverne er fiskeriinspektion, redningsberedskab, suverænitets-håndhævdelse og internationalt samarbejde.

-   Vi starter Arktisk Kommando op i en spændende fase, hvor det grønlandske samfund udvikler sig hurtigt. Det at vi er med fra begyndelsen gør, at vi kan følge udviklingen og tilpasse os de kommende år, fortæller chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen fra Nuuk.

Han og de andre officerer i den arktiske stab arbejder under barske forhold og det er den arktiske natur, der sætter rammerne for de danske enheders arbejde.

Afstandene og forholdene heroppe er ekstreme. Derfor er samarbejde med de andre lande i regionen afgørende når vi skal håndtere redningsoperationer eller andre kriser heroppe, forklarer generalmajoren.

Se historien om Arktisk Kommando her.