Drone kortlægger Grønnedal
I forbindelse med afviklingen af Grønnedal har der manglet ordentligt kortmateriale. Det har en drone nu rådet bod på.
2. juli, 2013 - Kl. 11.25
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Carsten Randers, journalist, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Stephan Mølvig ryster med hænderne et lille, sort fly, så det med en snerrende lyd starter motoren. Han slipper det, og det flyver op mod den blå himmel over Grønnedal – det tidligere hovedsæde for Grønlands Kommando. Stephan Mølvig er miljøtekniker hos COWI, og i løbet af en uges tid skal han med hjælp fra det lille dronefly kortlægge området omkring Grønnedal. Resultatet bliver et omfattende kortmateriale over stedet, som både omfatter 3-D-modeller og kort, som kan vise om der er vegetation eller ej i et område.
Kortmaterialet kan bruges kan bruges til flere ting, fortæller Birgitte Weber Blicher, der er projektleder for afviklingen af Grønnedal.
- Vi har ikke rigtig nogle ordentlige kort for området. Nu får vi et rigtig godt kortmateriale, som kan benyttes i forbindelse med naturgenopretningen af stedet. Kortene viser eksempelvis højdekurverne, og de såkaldte ortofotos kan kortlægge vegetationen. På den måde kan man udpege de områder, som der skal gøres noget ved. Kommer vegetationen af sig selv, eller skal den hjælpes på vej for at retablere sig, siger Birgitte Weber Blicher.
Sparer mange ressourcer
Inden Stephan Mølvig har sluppet dronen løs, har han indmålt et såkaldt referencepunkt i et kvarters tid, som via GPS koordinerer med en målestation i Nuuk. Dronen flyver så i en halv time rundt på kryds og tværs i en trekant i 100 meters højde og tager et billede ca. hvert tredje sekund.
- En droneflyvning som denne genererer op mod 10 millioner unikke punkter, så du kan gå ind og stadfæste alt meget præcist. Det arbejde, som dronen udfører. Hvis dronens arbejde skal udføres af mennesker med GPS, så er det to-tre mand, som skal gå her i flere uger og indmåle punkter. Heroppe skal jeg indmåle hvert punkt i 15 minutter, og så lader jeg dronen flyve rundt og samle alle de andre punkter. Det betyder, at man sparer rigtig, rigtig mange ressourcer, forklarer Stephan Mølvig.
Dronen har i ny og næ kunnet høres eller anes i horisonten i en halv times tid. Nu dukker den op som en prik i horisonten, der bliver større og større, inden den laver en perfekt mavelanding i mosbevoksningen på bakkedraget.
Brugbare kort
Stephan Mølvig viser sin computer frem og forklarer lidt om, hvad resultatet af dronens arbejde kan bruges til. De mange tusinde billeder er allerede blevet lavet om til den første 3-D-model, hvor eksempelvis områdets højdekurver tydeligt fremstår.
- Her kan du se, hvordan det falder. Det er jo interessant for dem, der sidder og laver grundvandsanalyser og sådan nogle ting. Hvordan er hældningerne, og hvordan kan vandet løbe af? I første omgang er det detaljerede kort det første produkt, som folk vil kigge på. Dernæst er det alle de andre ting, som folk ikke normalt har lagt mærke til, som man kan zoome ind og se på. Det kunne være biologen, der finder det interessant, at der også gror en bestemt type mos i området.
Generelt betegner Stephan Mølvig dronen som værende god til situationer, hvor der sker rigtig meget over kort tid.
- Nu har man et detaljeret kort over området. Når Forsvaret går i gang med at nedlægge Grønnedal, så vil der ske rigtig meget over kort tid. Det kan være, at der kommer diskussioner mellem Forsvaret og entreprenøren om, hvor mange maskiner han har i området, eller om han har overholdt kravene fra myndighederne. Der kan man bruge dronen til at dokumentere, hvad der er sket hvornår, uden man nødvendigvis skal gå rundt nede på jorden og tage billeder med et digitalkamera af en bunke jord eller grus.
Se video fra kortlægning og naturgenopretningen af Grønnedal:
Af Carsten Randers, journalist, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Stephan Mølvig ryster med hænderne et lille, sort fly, så det med en snerrende lyd starter motoren. Han slipper det, og det flyver op mod den blå himmel over Grønnedal – det tidligere hovedsæde for Grønlands Kommando. Stephan Mølvig er miljøtekniker hos COWI, og i løbet af en uges tid skal han med hjælp fra det lille dronefly kortlægge området omkring Grønnedal. Resultatet bliver et omfattende kortmateriale over stedet, som både omfatter 3-D-modeller og kort, som kan vise om der er vegetation eller ej i et område.
Kortmaterialet kan bruges kan bruges til flere ting, fortæller Birgitte Weber Blicher, der er projektleder for afviklingen af Grønnedal.
- Vi har ikke rigtig nogle ordentlige kort for området. Nu får vi et rigtig godt kortmateriale, som kan benyttes i forbindelse med naturgenopretningen af stedet. Kortene viser eksempelvis højdekurverne, og de såkaldte ortofotos kan kortlægge vegetationen. På den måde kan man udpege de områder, som der skal gøres noget ved. Kommer vegetationen af sig selv, eller skal den hjælpes på vej for at retablere sig, siger Birgitte Weber Blicher.
Sparer mange ressourcer
Inden Stephan Mølvig har sluppet dronen løs, har han indmålt et såkaldt referencepunkt i et kvarters tid, som via GPS koordinerer med en målestation i Nuuk. Dronen flyver så i en halv time rundt på kryds og tværs i en trekant i 100 meters højde og tager et billede ca. hvert tredje sekund.
- En droneflyvning som denne genererer op mod 10 millioner unikke punkter, så du kan gå ind og stadfæste alt meget præcist. Det arbejde, som dronen udfører. Hvis dronens arbejde skal udføres af mennesker med GPS, så er det to-tre mand, som skal gå her i flere uger og indmåle punkter. Heroppe skal jeg indmåle hvert punkt i 15 minutter, og så lader jeg dronen flyve rundt og samle alle de andre punkter. Det betyder, at man sparer rigtig, rigtig mange ressourcer, forklarer Stephan Mølvig.
Dronen har i ny og næ kunnet høres eller anes i horisonten i en halv times tid. Nu dukker den op som en prik i horisonten, der bliver større og større, inden den laver en perfekt mavelanding i mosbevoksningen på bakkedraget.
Brugbare kort
Stephan Mølvig viser sin computer frem og forklarer lidt om, hvad resultatet af dronens arbejde kan bruges til. De mange tusinde billeder er allerede blevet lavet om til den første 3-D-model, hvor eksempelvis områdets højdekurver tydeligt fremstår.
- Her kan du se, hvordan det falder. Det er jo interessant for dem, der sidder og laver grundvandsanalyser og sådan nogle ting. Hvordan er hældningerne, og hvordan kan vandet løbe af? I første omgang er det detaljerede kort det første produkt, som folk vil kigge på. Dernæst er det alle de andre ting, som folk ikke normalt har lagt mærke til, som man kan zoome ind og se på. Det kunne være biologen, der finder det interessant, at der også gror en bestemt type mos i området.
Generelt betegner Stephan Mølvig dronen som værende god til situationer, hvor der sker rigtig meget over kort tid.
- Nu har man et detaljeret kort over området. Når Forsvaret går i gang med at nedlægge Grønnedal, så vil der ske rigtig meget over kort tid. Det kan være, at der kommer diskussioner mellem Forsvaret og entreprenøren om, hvor mange maskiner han har i området, eller om han har overholdt kravene fra myndighederne. Der kan man bruge dronen til at dokumentere, hvad der er sket hvornår, uden man nødvendigvis skal gå rundt nede på jorden og tage billeder med et digitalkamera af en bunke jord eller grus.
Se video fra kortlægning og naturgenopretningen af Grønnedal: