[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg Forsvarskommandoen

Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Udviklingsministeriet har i dag præsenteret regeringens Afghanistanplan for 2013-2014. Afghanistanplanen er en udvikling af regeringens Helmandplan 2011-2012.

Planen afspejler, at ISAFs indsats i Afghanistan i 2014 går ind i den afsluttende fase. Målet er, at de afghanske sikkerhedsstyrker i løbet af de kommende to år selv skal overtage ansvaret for sikring og genopbygning af Afghanistan, mens soldater fra Danmark og de øvrige ISAF-lande alene skal støtte og uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker. I perioden vil den danske militære tilstedeværelse blive reduceret fra de nuværende 650 mand til omkring 150 mand ved afslutningen af 2014.

- Reduktionen af styrkebidraget vil blive gennemført i takt med, at vi overdrager ansvaret til de afghanske styrker. Den nye plan er så fleksibel, at vi kan trække vores soldater hjem i overensstemmelse med situationen på jorden i Afghanistan, som er meget dynamisk, siger forsvarschef general Peter Bartram.

Hele Afghanistanplanen kan ses her.