[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Kommunikationsafdelingen.

Manøvrerulle, navigation, våbeneftersyn. Alle de daglige rutiner skal være på plads, inden fregatten Peter Willemoes midt i november sætter kursen mod Atlanterhavets frådende bølger nord for Skotland. Her skal skibet gennem den sidste våbentest og blandt andet skyde med missiler.


Fregatten Peter Willemoes er stadig under Forsvarets Materieltjenestes testprogram. I forhold til den første af de nye fregatter, Iver Huitfeldt, gennemgår Peter Willemoes et mere grundigt testprogram, hvor erfaringerne fra Iver Huitfeldts udsendelse til Afrikas Horn bliver indarbejdet i den nye fregats systemer. Hele formålet er, at Peter Willemoes er et toptunet skib, når det er færdig med Forsvarets Materieltjenestes testprogram og bliver frigivet til operationer i Søværnet.

Se denne video fra dagligdagen, som besætningens videoteam har lavet, og kom en tur rundt på fregatten Peter Willemoes.