[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Kommunikationsafdelingen

Otte et-værelses lejligheder står nu klar til tidligere udsendte soldater ved KFUMs Soldaterhjem i Hvorup. Initiativet hedder KFUMs SoldaterRekreation. Boligerne skal sammen med det eksisterende soldaterhjem give gode rammer for, at soldaterne kan komme videre med tilværelsen efter en turbulent periode. I forbindelse med nybyggeriet af de otte et-værelses lejligheder er KFUMs Soldaterhjem i Hvorup blevet renoveret. Både de nybyggede lejligheder samt det renoverede soldaterhjem kan besigtiges ved indvielsen.

For ½ år siden er 4 rekreationsboliger taget i brug ved KFUMs Soldaterhjem i Holstebro. Her har der været stor interesse, og i dag er der venteliste på at komme til at bo på KFUMs SoldaterRekreation i Holstebro. Tilsvarende er er planlagt opførelse af soldaterrekreationsboliger i Høvelte ved Livgardens Kaserne såfremt denne kaserne ikke lukkes i forbindelse med den aktuelle sparerunde i Forsvaret.


Indvielsen finder sted i dag fredag den 1. marts klokken 16.00 ved KFUMs Soldaterhjem, Høvejen 48, 9400 Nørresundby.

Se indbydelsen fra KFUMs soldatermission her.