[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Regeringen fremsætter i dag beslutningsforslag i Folketinget med henblik på, at Danmark skal støtte FN og OPCW's mission i Syrien med et fælles dansk-norsk bidrag til transport af kemiske våben ud af Syrien.

Den fælles operation vil inkludere fregatter og specialiserede transportfartøjer fra begge lande. Danmark vil lede den maritime operation, mens Norge vil varetage posten som næstkommanderende. Udover at bidrage med søtransport og et eskorteskib, vil Danmark desuden tilbyde den fælles OPCW-FN mission at bistå med et beskyttelseshold samt flytransport.

Læs mere på Forsvarsministeriets hjemmeside