Brug af levende grise kan redde liv
Flere medier omtaler i dag, at Forsvaret bruger levende grise, når civilt uddannede læger bliver efteruddannet ved Forsvarets Sundhedstjeneste
18. februar, 2014 - Kl. 17.46
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Forsvarskommandoen
Inden civilt uddannede læger udsendes til eksempelvis Afghanistan, kommer de på et halvt års efteruddannelse hos Forsvarets Sundhedstjeneste. Her bruges levende grise i en mindre del af uddannelsen, så lægerne kan øve, hvordan de eksempelvis skal håndtere skudskader.
- Det er vigtig at huske på, at denne øvelse har til formål at give lægerne og andet personel den bedst mulige ekspertise, så de er forberedt på de skader, som soldaterne kommer ind med. Øvelsen kan derfor være med til at redde liv, siger kommandørkaptajn Peter Tolderlund, der er chef for uddannelsesafdelingen i Forsvarets Sundhedstjeneste.
Øvelsen foregår ved, at grisen først bedøves. Herefter bliver den skudt, men holdt i live, og der ydes førstehjælp af soldater. ”Kammeraten/grisen” transporteres til et felthospital, hvor læger lærer at håndtere skudsår. I hele processen er kammeraten/grisen fulgt af en civil dyrlæge, der sikrer, at den er fuldt bedøvet, og som til sidst afliver den.
- Det lyder voldsomt, og det er det også. Men alt er sobert og klinisk, og vi er meget opmærksomme på, at grisene ikke lider. Derfor er vi under løbene kontrol af Dyreforsøgstilsynet, som siger god for proceduren. Det er altså vigtigt, at vores soldater og læger kan håndtere disse meget alvorlige kampskader, siger Peter Tolderlund.
Forsvarets Sundhedstjeneste bruger hvert år mindre end 50 grise, som er almindelige slagtesvin, der købes hos en landmand i området.
Af Forsvarskommandoen
Inden civilt uddannede læger udsendes til eksempelvis Afghanistan, kommer de på et halvt års efteruddannelse hos Forsvarets Sundhedstjeneste. Her bruges levende grise i en mindre del af uddannelsen, så lægerne kan øve, hvordan de eksempelvis skal håndtere skudskader.
- Det er vigtig at huske på, at denne øvelse har til formål at give lægerne og andet personel den bedst mulige ekspertise, så de er forberedt på de skader, som soldaterne kommer ind med. Øvelsen kan derfor være med til at redde liv, siger kommandørkaptajn Peter Tolderlund, der er chef for uddannelsesafdelingen i Forsvarets Sundhedstjeneste.
Øvelsen foregår ved, at grisen først bedøves. Herefter bliver den skudt, men holdt i live, og der ydes førstehjælp af soldater. ”Kammeraten/grisen” transporteres til et felthospital, hvor læger lærer at håndtere skudsår. I hele processen er kammeraten/grisen fulgt af en civil dyrlæge, der sikrer, at den er fuldt bedøvet, og som til sidst afliver den.
- Det lyder voldsomt, og det er det også. Men alt er sobert og klinisk, og vi er meget opmærksomme på, at grisene ikke lider. Derfor er vi under løbene kontrol af Dyreforsøgstilsynet, som siger god for proceduren. Det er altså vigtigt, at vores soldater og læger kan håndtere disse meget alvorlige kampskader, siger Peter Tolderlund.
Forsvarets Sundhedstjeneste bruger hvert år mindre end 50 grise, som er almindelige slagtesvin, der købes hos en landmand i området.