[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Forsvarskommandoen

Forsvarschef general Peter Bartram deltager i år i Folkemødet på Bornholm.  Fredag deltager han i et debatarrangement om anvendelse af frivillige og personel, der til daglig er ansat uden for Forsvaret. Debatten er arrangeret af Interforce og finder sted kl. 13.00 – 14.00 på hjemmeværnefartøjet Hjortø, der ligger i Allinge Havn. Forsvarsakademiets chef, kontreadmiral Nils Wang, og Frank E. Andersen, der er direktør i Gentofte Kommune deltager også i debatten.

Senere fredag deltager general Peter Bartram i en debat om fremtidens forsvar. Forsvarschefen fortæller blandt andet om kravene til et moderne og relevant Forsvar. Debatten er arrangeret af kommunikationsfirmaet Operate og foregår på Danchell-anlægget kl. 15.

Både fredag og lørdag er Forsvarsakademiet vært for en række foredrag om emner som Afghanistan, Arktis, folkeret, droner og Forsvarets nye uddannelser. De fleste af foredragene foregår på Marinehjemmeværnsfartøjet Hjortø.

Se hele programmet for Forsvarsakademiets deltagelse i Folkemødet her.