[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Værnsfælles Forsvarskommando

- Jeg brugte cirka 100 skud, fortæller 93-årige Fritjof Larsen.
Han er mødt op på åstedet for de dramatiske begivenheder 29. august 1943, så alt hvad han kan huske, kan blive optaget på video. Livgardens historiker, Eric Leedrup Bourgois vil sikre sig, at de kommende generationer også kan høre, hvad Fritjof oplevede, da den tyske værnemagt angreb og internerede Livgarden.


Fritjof Larsen blev indkaldt som værnepligtig i 1942, hvor den danske hær på trods af besættelsen stadig havde lov at uddanne soldater. 28. august 1943 klokken 12.00 gik han ind på Livgardens Kaserne i Gothersgade og overtog posten som vagtkommandør. Soldaterne, der var på vagt, kunne godt mærke, at stemningen var tilspidset. Samarbejdet mellem danske regering og besættelsesmagten var tæt på sit endelige sammenbrud.

- Pludselig fik jeg besked på, at jeg skulle ned til bøssemageren. Der fik jeg udleveret skarpslebne bajonetter, fortæller Fritjof, mens Eric Lerdrup Bourgois, chefen for Livgarden oberst Klavs Lawes og nogle af hans officerskolleger lytter interesseret.


Fritjof Larsen og Eric Lerdrup Bourgois fra Livgardens Historiske Samling.


Tyskerne kom allerede klokken 04.00 om morgenen den 29. august. De brød ind i indgang 2B på kasernen.
- De sprængte døren med håndgranater. Så smed de håndgranater efter os. Dem stod vi og sparkede væk, siger Fritjof Larsen.

To af hans kammerater – oversergent Norvin og kaptajnløjtnant Snerding - blev dræbt.
Til gevær!, råbte Fritjot, der åbnede ild med sin maskinpistol, mens de menige skød med deres gevær M1889. Tyskernes kompagnichef faldt for gardernes kugler, inden de fik ordre til at indstille skydningen. Hver gang han skal til møde i Garderforeningen har Fritjof to patronhylstre, som han samlede op efter ildkampen, med sig i lommen.

Bagefter blev Fritjof som den eneste korporal interneret på Frederiksberg Slot sammen med alle officererne. Han fortæller, at flere af de ældre officerer var oppe om natten og tisse. Så ville de have ham til at tømme spanden med tis.
- Jeg gjorde d’herrer opmærksom på, at hæren var opløst. Der var ingen rangforskel mere, og jeg brugte ikke spanden og skulle ikke tømme den, beretter Fritjof.
Officererne måtte selv gå ud med spanden.

Nu indgår Fritjofs timelange erindringsinterview i Livgardens Historiske Samling.