Søværnets sejlende schweizerknive

Af Petter Becker-Jostes, Kommunikationsafdelingen

Når lystsejlere får motorstop, eller de store fragtskibe skal kontrolleres, er det Søværnets skibe af Diana-klassen, der rykker ud. For ude i de danske farvande, hvor politi, brandvæsen og ambulancer ikke kan nå ud, er det de seks skibe af Søværnets DIANA-klasse, der står for farvandsovervågning, patruljering og redningsopgaver.

Med deres alsidige udrustning kan de seks skibe tage sig af disse opgaver plus mange flere døgnet og året rundt – og derfor kalder divisionschefen, Jesper Høyer Zacho, dem også for ”Søværnets sejlende schweizerknive.”


Sommerudrykninger til lystsejlere
- Vi har et væld af opgaver i de danske farvande. Vores retssamfund bygger på love, og vores opgave er i samarbejde med politiet at sikre, at de bliver overholdt også til søs. Derfor er det os, der er havets ”politipatrulje,” som overvåger skibstrafikken og tager stikprøver. Det kan for eksempel være at kontrollere fragtskibenes dybgang, som er afgørende for, hvorvidt de skal sejle med lods eller ej, siger Jesper Høyer Zacho.

Men her i sommermånederne er det især lystsejlerne, der fylder i patruljefartøjernes hverdag. Det kan være en kitesurfer, som er drevet til havs, en motorbåd med brand i motoren eller et sejlskib, der er gået på grund.  Og om sommeren er det ofte omslag i vejret, der giver arbejde til skibene i DIANA-klassen.
- Især de mindre rutinerede lystsejlere, der er ude på årets første tur, glemmer ofte at kontrollere vejrudsigten, inden de sejler ud. Her kan havet blive et farligt sted at opholde sig, lyder advarslen fra Jesper Høyer Zacho, som udover at være divisionschef for skibsklassen også er chef for patruljefartøjet NYMFEN, der ligesom dets fem søsterskibe er opkaldt efter fabelvæsner og gudinder fra blandt andet nordisk og romersk mytologi.

Røgdykkere, flydespær og gummibåd
De seks skibe har i alt otte besætninger på hver 12 mand. Hver eneste dag året rundt er tre af skibene ude forskellige steder i de danske farvande. Den geografiske spredning og en topfart på 25 knob (ca. 46 km/t) gør, at skibene kan nå ud til enhver hændelse inden for højst seks timer – og som regel inden for meget kortere tid. Ude ved ulykkesstedet kan besætningen blandt andet rykke ud med uddannede røgdykkere, lægge en 300 meter lang flydespærring for at begrænse olieudslip eller slæbe en havareret båd ind til nærmeste havn. Slisken, der er indbygget i agterdækket, gør det muligt at sættes skibets gummibåd i stort set alt slags vejr.
- Men vi løser også mange andre opgaver, f.eks. støtter vi Politiet, Frømandskorpset og Søværnets mineryddere, og vi hjælper Dansk Miljøundersøgelser med vandprøvetagninger, bjærger løsrevne bøjer og uddanner hvert år mange kadetter fra Søværnets Officersskole.


Slisken i skibets agterdæk gør, at gummibåden kan sættes i stort set alt slags vejr.


Vigtige arbejdsopgaver for Danmark
Som uddannet officer fra Søværnets Officersskole har Jesper Høyer Zacho sejlet på de fleste af de skibstyper, som Søværnet har at byde på, blandt andet også de store inspektionsskibe  i Nordatlanten. Men han trives bedst på mindre skibe som netop DIANA-klassen, på grund af det flade ledelseshieraki, besætningens store faglige erfaring og den familiære stemning ombord.
- Som premierløjtnant og derfor relativ ung chef er der nogle rigtig spændende ledelsesmæssige udfordringer på de her skibe. Du har ansvaret for alt og alle, hele tiden – det er super motiverende! Kombinationen af de udfordringer og de mange vigtige og yderst forskellige arbejdsopgaver vi løser for Danmark, gør, at det her job giver rigtig meget mening for mig, siger Jesper Høyer Zacho.

Med sit mangfoldige udstyr er DIANA blandt andet udrustet til at kunne slæbe andre skibe.