F-16 havariet ud for Rømø

[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]


Af Værnsfælles Forsvarskommando

Flyvehavarikommissionen fokuserer udelukkende på at klarlægge faktuelle for-hold omkring havariet, sådan at risikoen for gentagelser minimeres.

Resumé af hændelsesforløbet:
Under take-off til en planlagt træningsmission sammen med to andre fly, får piloten på en dansk F-16 en melding fra kontroltårnet om røgudvikling fra afterburneren og at “der hænger noget under flyet”. Flyet er på vej i luften, og starten kan ikke afbrydes.

I luften konstateres det ved visuel inspektion, at det venstre hovedhjul er sprængt og står på tværs, samt at en del af landingsstellet hænger cirka en halv meter under hjulet. Ligeledes konstaterer piloten i det uheldsramte fly, at han ikke har indikationer på, at det venstre hjul er låst i positionen.

Flyet har brændstof til cirka 1,5 times flyvning og fortsætter til et område vest for Rømø efter indledningsvis at have cirklet i området omkring Lillebælt.
 
Imens flyene er i luften har personel fra Fighter Wing Skrydstrup fundet stumper på startbanen, der identificeres som dele af landingsstellet. Teknikere vurderer på baggrund af fundet, at venstre landingsgear ikke er låst, og derfor sandsynligvis vil kollapse under en landing.

I eskadrillen er erfarne piloter fra Fighter Wing Skrydstrup samlet og samtidig er en Hot-line til eksperter fra flyproducenten Lockheed Martin etableret. Sammen overvejer de mulige løsninger på problemet - blandt andet at lade flyet blive bremset af et system, hvor flyets bremsekrog griber et kabel på landingsbanen. Denne nødløsning forkastes dog, da de vurderer, at delene, som hænger under flyet, udgør for stor en risiko under et landingsforsøg.

Efter anvisning forsøger piloten en manøvre, der muligvis kan tvinge landingsstellet op i hjulbrønden. Piloten ruller flyet “inverted” med negativ G-påvirkning. Det vil sige, at han flyver på hovedet og laver forskellige manøvrer. Piloten forsøger dette to gange over Nordsøen vest for Rømø, men uden at problemet med landingsstellet løser sig.

For endeligt at udelukke alle andre muligheder end at lave en såkaldt controlled ejection, hvor piloten lader sig skyde ud og flyet styrter i havet, udløser piloten i det uheldsramte fly krogen til nødopbremsninger. Det sker, for at piloten i følgeflyet kan afklare om de dele, der hænger ud af flyet, faktisk blokerer for krogen til nødopbremsning, og dermed muligheden for at anvende den. Dette bekræftes.
 
Herefter går proceduren for controlled ejection i gang. Siden problemet med landingsstellet blev konstateret umiddelbart efter takeoff er det en løsning som alle involverede har forberedt sig på. For pilotens vedkommende indebærer det blandt andet at fjerne alle løse genstande i cockpittet og frakoble hjelmens datakabel. En redningshelikopter fra Skrydstrup har i mellemtiden bragt sig i venteposition over Rømø, hvorfra den skal være klar til samle piloten op af havet.

Efter at alle checklister er gennemgået og helikopteren er meldt klar, skyder piloten sig ud af flyet efter at have bragt det på en kurs vest fra Rømø, så ingen bliver ramt, når det styrter i havet.
Udskydningen foregår som planlagt bortset fra et par snoede faldskærmsliner, som piloten får viklet op med benbevægelser.

Gummibåden, der er en del af nødudstyret, har pustet sig selv op inden piloten rammer vandet, og han befinder sig i den tre minutter efter at have forladt flyet. To minutter efter han har ramt vandet bliver han samlet op af redningssvømmeren fra helikopteren og fløjet til Flyvestation Skrydstrup. Undervejs bliver han tilset af lægen om bord i helikopteren og fundet i god behold trods knubs og en mindre skade i ansigtet forårsaget af hjelmens visir under nedslaget i havet.

Status på undersøgelsen
Forsvarets Flyvehavarikommission har indsamlet de tilgængelige informationer om flyvningen – blandt andet vedligeholdelsesstatus på det havarerede fly, konfiguration og vægtfordeling, vejrforhold, pilotens uddannelses- og helbredsstatus, startbanens tilstand med videre.

Flyvehavarikommissionen har også adgang til vragdelene, der nu er blevet hævet.

De faktuelle forhold og de hidtil analyserede informationer giver i sig selv ikke nogen afklaring på årsagsrækkefølgen og svar på, hvad der i første omgang forårsagede problemerne med landingsstellet. Havarikommissionens vurdering er, at de bjærgede vragdele giver et godt grundlag for videre efterforskning og afklaring af årsagen til havariet.

Hvad har man gjort?
På baggrund af havariet har Forsvaret iværksæt midlertidige forebyggende foranstaltninger. Det drejer sig blandt andet om ekstra inspektion af bestemte dele af understellet. Ingen af disse inspektioner har dog givet anledning til ændringer i Flyvevåbnets operationsmønster.

Den endelige havarirapport forventes færdig ultimo april 2016.