[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Hovedkvarteret for Multinational Corps Northeast nåede 2. juni en vigtig milepæl i korpsets udvikling, da det ved afslutning af øvelse Brilliant Capabillity 2016 blev erklæret ”Operational Capable”. Det er et mål korpset har arbejdet på at nå siden NATOs topmøde i Wales i 2014, og det betyder, at hovedkvarteret nu kan lede NATOs såkaldte Very High Readiness Joint Task Force. Hovedkvarteret blev målt på i alt 960 parametre og nåede karakteren tilfredsstillende på 913 af disse.

-Det er glædeligt, at hovedkvarteret nu er operativt kapabelt. Det markerer afslutningen på det første store trin i hovedkvarteret transformationsproces, siger oberst Kurt Nissen Koch, der er ældste danske officer ved det multinationale hovedkvarter, som i dag tæller 23 nationer, her iblandt Finland og Sverige.



Certificeringen, der blev nået ved øvelse Brilliant Capabillity, er blandt andet nået gennem store investeringer i teknologi til kommunikation og kommando- og kontrolsystemer og via mere end en fordobling af staben ved hovedkvarteret på under et år. Også den danske bemanding ved hovedkvarteret er mere end fordoblet, således at antallet af danskere ved hovedkvarteret i løbet af sommeren når op på 32 officerer og 12 befalingsmænd.

Også korpsets reserveentitet har været aktive og spillet en væsentlig rolle i hovedkvarterets forberedelser og øvelser frem mod certificeringen. I selve certificeringsøvelsen deltog eksempelvis 15 danske officerer og befalingsmænd af reserven, hvoraf mange var på øvelse for tredje gang i år. 

MNC NE næste store målsætning er at opnå en fuld NATO certificering som HRF(L) under øvelsen Saber Strike i sommeren 2017.