[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Operation Inherent Resolve


Kampflybidraget – Tyrkiet
De danske F-16 kampfly har i den seneste uge gennemført 11 missioner.
Der er udført overvågning, efterretningsindhentning samt angreb på kampstillinger, personel, bygninger og faciliteter, der fremstillede improviserede sprængladninger til fremføring med køretøj.

Missionerne er foregået over den irakiske provins Ninawa og den syriske provins Ar Raqqah.

Fra onsdag 30. november kl. 1200 til onsdag den 7. december kl. 1200 er følgende gældende:
  • Der er fløjet 11 missioner
  • Der er anvendt 25 præcisionsbomber
  • Der er totalt fløjet 267 missioner
  • Der er totalt anvendt 364 præcisionsbomber

Træningsbidraget – Irak

Det danske træningsbidrag uddanner i denne periode både enheder fra Border Guard Police såvel et mindre bidrag fra den irakiske hær. Der er tale om i alt næsten 500 soldater, der bl.a. har modtaget undervisning i krigens love, våbenbetjening og skydning.

C-130 bidrag – Kuwait
Transportflybidraget har i den seneste uge gennemført 5 missioner til destinationer i Irak og Tyrkiet. Bidraget har været udfordret af dårligt vejr i missionsområdet.

Resolute Support Mission - Afghanistan

På trods af den seneste tids angreb i Kabul, fortsætte de danske styrkebidrag deres indsats med træning, rådgivning og assistance til opbygning af forskellige enheder fra Afghan National Army. Transporten rundt i landet er udfordret af øget behov for vedligeholdelse af helikoptere i missionen, der betyder at personeltransporter ofte nedprioriteres til fordel for andre opgave.

Flyvevåbnet gennemfører for tiden personelrotation ved de forskellige bidrag i missionen.

Andre missioner

Der er ikke noget nyt at berette fra de øvrige danske internationale missioner.

For at få et overblik over danske udsendte soldater, klik på verdenskortet på forsiden af www.forsvaret.dk