[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Lars Bøgh Vinther, Kommunikationssektionen

Storbritanniens Hærchef er i dag på officielt besøg i den danske Hovedstad. Vært er hans danske pendant, chefen for hærstaben, generalmajor H.C. Mathiesen.  Som traditionen byder, når højtstående udenlandske gæster modtages, stillede Livgarden med både æresparade og musikkorps på pladsen ved mindesmærket på Kastellet.  Sammen med Livgardens nye oberst, der samtidig er Københavns kommandant, skridtede de to generaler paraden af og lagde kranse for de faldne.



Den britiske hærchef har i flere omgange arbejdet tæt sammen med danske soldater i både Irak og Afghanistan. Efter at have deltaget i planlægningen af invasionen i Irak i 2003 var han i 2004 chef for 20Th Armoured Brigade der var indsat i Basra- regionen. I 2009/10 var Sir Nicholas chef for 6th Division i det sydlige Afghanistan og i var 2012/13 den britiske hærchef næst-kommanderende for hele ISAF.



Før Kastellet indledtes dagens besøg med et møde på den britiske ambassade, senere gennemførtes samtaler med forsvarschefen og forsvarsministeriets departementschef. Dagen slutter med en lukket forelæsning for særligt inviterede på Forsvarsakademiet.