100 år med nødopkald til søs
Lyngby Radio fylder 100 år, samtidig med at medarbejderne skifter adresse til Aarhus, hvor de fremover vil være en del af Forsvarets Operationscenter i Jylland.
21. april, 2017 - Kl. 09.07
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Sune Wadskjær Nielsen og Lars Bøgh Vinther, Værnfælles Forsvarskommando
- Hello all stations. This is Lyngby Radio
Når man på skibets radio hørte sådan et opkald, var det med at lytte efter. Et skib kunne være i havsnød og en redningsaktion i gang. I 100 år har Lyngby Radio været med til at sikre kontakten til skibsfarten via telegram, telegraf og telefon. Den begyndte som forsøgsstation i 1914 ved Første Verdenskrigs udbrud, men blev 17. april 1917 overdraget til staten og lagt ind under Telegrafvæsenet. I 2015 blev Lyngby Radio organisatorisk lagt ind under Forsvarets Operationscenter og 24. april flytter Lyngby Radios medarbejdere arbejdsplads til operationscenteret i Aarhus. De vil dog stadig benytte navnet Lyngby Radio. I dag fejrer medarbejderne jubilæet med en reception, som en af deres sidste aktiviteter på adressen i Bagsværd.
Vagtstuen i Lyngby Radio. Snart skal medarbejderne vænne sig til nye omgivelser først i Aarhus og siden i Karup.
Teknologiske tigerspring
Lyngby Radios historie beskriver det tyvende århundredes rivende teknologiske udvikling. De første radiobølger med tale strålede takket være opfinderen af buegeneratoren, Valdemar Poulsen, ud fra bakken over Bagsværd Sø i 1905. Da Titanic forliste i 1912 etablerede mange lande kystradioer. For Danmarks vedkommende begyndende med Blåvand Radio i 1914 og Post- og Telegrafvæsenets overtagelse af Lyngby Radio i 1917. Lyngby Radio nåede i 1980’erne sin storhedstid. Cirka 100 ansatte overvågede og servicerede radiotrafikken på verdenshavene og ekspederede mere end 700.000 telegrammer. Ved årtusindeskiftet var radiotrafikken faldet til en tiendedel. I dag klarer de tidligere kunder sig med den digitale kommunikationsteknologi. Mobiltelefoner, satellitter og internettet har overtaget kommunikationen. Der er dog stadig brug for at have opmærksomme lyttere til at reagere på nødråb.
Telegrafist på radiostationen på torpedobåden P507 GLENTEN. Sådan var kommunikationsteknologien i Søværnet i Lyngby Radios storhedstid. Foto: Forsvarsgalleriet.
46 år på jobbet
Mens Lyngby Radio for tidligere generationer var synonymt med søfart og radio til havets folk, er det i dag mest fiskere og andre folk på havet som genkender navnet, når der sendes nødmeldinger ud på VHF-radioens kanal 16. Derfor er der blevet mere og mere tomt i kontorer og stuer på Lyngby Radio. To radiooperatører og en vagtchef er dog stadig på treholdsskift parate til at reagere på meldinger om skibe på grund, i brand, med motorstop, helbredsskader eller MAYDAY. Vagtchef Irene Olsen har prøvet alle scenarier siden en augustdag i 1970, da hun som 17-årig påbegyndte tjenesten. Nogle begivenheder husker hun dog bedre end andre.
- I 2004 fik jeg et nødkald fra to fiskere på en kutter. Båden var sprunget læk, og så forsvandt forbindelsen. Jeg skyndte mig at udsende Mayday Relay, men det viste sig senere, at de var sunket og begge omkommet, fortæller Irene Olsen.
Lyngby radios domicil ved Bagsværd sø.
Selv om oplevelsen hænger ved, og nødråbet ikke nåede frem, før det var for sent, så nager det ikke Irene og kollegaerne. De gjorde alt, hvad de kunne. Irene Olsen har været 46 år på jobbet, men hun er ikke sikker på, at hun vil være en af de 16 ansatte, der skal være med til at flytte navn og virke til Forsvarets Operationscenter i Østjylland. Det kommer helt an på, hvor lange vagterne bliver, og om den lange transporttid er besværet værd.
Til Århus og så til Karup
Til gengæld er flytningen en gevinst for kollegaen Niels Kuhlmann, der trods sine 72 år er omtrent nyansat. Lige nu pendler han nemlig fra boligen i Skive. Radiooperatørjobbet minder i øvrigt en del om hans arbejde i et flyveledertårn i Grønland.
- Jeg bruger den samme teknik til at snakke med skibe, som jeg gjorde med fly i Grønland. Og ja, det er da vemodigt, at alting lukker efter 100 år i Lyngby. Men jeg får kort vej til arbejde, siger han.
Lyngby Radios medarbejderes ophold i Aarhus bliver kun et kort intermezzo, inden hele Forsvarets Operationscenter samles i Karup senere på året.
Af Sune Wadskjær Nielsen og Lars Bøgh Vinther, Værnfælles Forsvarskommando
- Hello all stations. This is Lyngby Radio
Når man på skibets radio hørte sådan et opkald, var det med at lytte efter. Et skib kunne være i havsnød og en redningsaktion i gang. I 100 år har Lyngby Radio været med til at sikre kontakten til skibsfarten via telegram, telegraf og telefon. Den begyndte som forsøgsstation i 1914 ved Første Verdenskrigs udbrud, men blev 17. april 1917 overdraget til staten og lagt ind under Telegrafvæsenet. I 2015 blev Lyngby Radio organisatorisk lagt ind under Forsvarets Operationscenter og 24. april flytter Lyngby Radios medarbejdere arbejdsplads til operationscenteret i Aarhus. De vil dog stadig benytte navnet Lyngby Radio. I dag fejrer medarbejderne jubilæet med en reception, som en af deres sidste aktiviteter på adressen i Bagsværd.
Vagtstuen i Lyngby Radio. Snart skal medarbejderne vænne sig til nye omgivelser først i Aarhus og siden i Karup.
Teknologiske tigerspring
Lyngby Radios historie beskriver det tyvende århundredes rivende teknologiske udvikling. De første radiobølger med tale strålede takket være opfinderen af buegeneratoren, Valdemar Poulsen, ud fra bakken over Bagsværd Sø i 1905. Da Titanic forliste i 1912 etablerede mange lande kystradioer. For Danmarks vedkommende begyndende med Blåvand Radio i 1914 og Post- og Telegrafvæsenets overtagelse af Lyngby Radio i 1917. Lyngby Radio nåede i 1980’erne sin storhedstid. Cirka 100 ansatte overvågede og servicerede radiotrafikken på verdenshavene og ekspederede mere end 700.000 telegrammer. Ved årtusindeskiftet var radiotrafikken faldet til en tiendedel. I dag klarer de tidligere kunder sig med den digitale kommunikationsteknologi. Mobiltelefoner, satellitter og internettet har overtaget kommunikationen. Der er dog stadig brug for at have opmærksomme lyttere til at reagere på nødråb.
Telegrafist på radiostationen på torpedobåden P507 GLENTEN. Sådan var kommunikationsteknologien i Søværnet i Lyngby Radios storhedstid. Foto: Forsvarsgalleriet.
46 år på jobbet
Mens Lyngby Radio for tidligere generationer var synonymt med søfart og radio til havets folk, er det i dag mest fiskere og andre folk på havet som genkender navnet, når der sendes nødmeldinger ud på VHF-radioens kanal 16. Derfor er der blevet mere og mere tomt i kontorer og stuer på Lyngby Radio. To radiooperatører og en vagtchef er dog stadig på treholdsskift parate til at reagere på meldinger om skibe på grund, i brand, med motorstop, helbredsskader eller MAYDAY. Vagtchef Irene Olsen har prøvet alle scenarier siden en augustdag i 1970, da hun som 17-årig påbegyndte tjenesten. Nogle begivenheder husker hun dog bedre end andre.
- I 2004 fik jeg et nødkald fra to fiskere på en kutter. Båden var sprunget læk, og så forsvandt forbindelsen. Jeg skyndte mig at udsende Mayday Relay, men det viste sig senere, at de var sunket og begge omkommet, fortæller Irene Olsen.
Lyngby radios domicil ved Bagsværd sø.
Selv om oplevelsen hænger ved, og nødråbet ikke nåede frem, før det var for sent, så nager det ikke Irene og kollegaerne. De gjorde alt, hvad de kunne. Irene Olsen har været 46 år på jobbet, men hun er ikke sikker på, at hun vil være en af de 16 ansatte, der skal være med til at flytte navn og virke til Forsvarets Operationscenter i Østjylland. Det kommer helt an på, hvor lange vagterne bliver, og om den lange transporttid er besværet værd.
Til Århus og så til Karup
Til gengæld er flytningen en gevinst for kollegaen Niels Kuhlmann, der trods sine 72 år er omtrent nyansat. Lige nu pendler han nemlig fra boligen i Skive. Radiooperatørjobbet minder i øvrigt en del om hans arbejde i et flyveledertårn i Grønland.
- Jeg bruger den samme teknik til at snakke med skibe, som jeg gjorde med fly i Grønland. Og ja, det er da vemodigt, at alting lukker efter 100 år i Lyngby. Men jeg får kort vej til arbejde, siger han.
Lyngby Radios medarbejderes ophold i Aarhus bliver kun et kort intermezzo, inden hele Forsvarets Operationscenter samles i Karup senere på året.