[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Værnsfælles Forsvarskommando

 Med det forøgede antal soldater til Kabul Security Force vil det samlede danske bidrag til Resolute Support komme op på ca. 155 soldater. Deres opgaver spænder fra rådgivere, sikrings- og støtteenheder, stabsofficerer og et nationalt støtteelement.

Den danske forstærkning af eskortekapaciteten er et efterspurgt bidrag, der vil være med til at forstærke NATOs træning og rådgivning af de afghanske sikkerhedsstyrker i Kabul. På nuværende tidspunkt kan kun 80 procent af rådgivningsopgaverne gennemføres, fordi der mangler eskortebidrag.

Formålet med Resolute Support Mission er blandt andet at sikre robuste sikkerhedsinstitutioner, hvor sikkerhedsstyrkerne er under civil kontrol og varetager sikkerheden i overensstemmelse med afghansk lov og folkeretten. I de seneste år er der gjort væsentlige fremskridt i opbygningen af de afghanske nationale sikkerhedsstyrker, således at styrken i dag omfatter ca. 352.000 mand fordelt på politiet og forsvaret.

I rammen af Resolute Support er Danmark med til at sikre, at afghanerne får den rigtige træning og de kompetencer, der skal gøre sikkerhedsstyrkerne i stand til selv at varetage landets sikkerhed og bekæmpe terror, også i fremtiden.

Resolute Support Mission blev Danmarks primære mission i Afghanistan, da ISAF-indsatsen i Helmand sluttede i 2014. Nedenfor kan man se opgaverne beskrevet i videoreportager fra opgavens start og frem.