[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Lars Bøgh Vinther, Værnsfælles Forsvarskommando

Den store paradeplads på Den Kongelige Livgardes kaserne i Høvelte var rammen for paraden for det niende hold til Resolute Support missionen i Afghanistan.


De 156 soldater i RS9 inspiceres af Jacob Ellemann, generalmajor H.-C.Mathiesen og chefen, oberstløjtnant Kent Bugge Gjedsø.

Chefen for Hæren, generalmajor H.-C.Mathiesen understregede i sin tale vigtigheden af at støtte NATOs allierede parter i kampen mod terror og gav ordet videre til miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann Jensen.


Tidligere kaptajn og udsendt til Bosnien i 90erne Jacob Ellemann Jensen taler til paraden.

Fødevareministeren sendte en hilsen til soldaterne på Folketingets vegne. Trods skifte fra forsvarsudvalget til minister, havde han beholdt dagens aftale i kalenderen.


Soldaterne tager nu på velfortjent ferie inden udsendelse i starten af august.

I ugerne op til paraden har RS9 øvet de opgaver som venter i Kabul. Blot er geografien det bløde danske landskab og hovedstads områdets gader og veje.

I Kabul bliver det en hovedopgave at fragte rådgivere til møder i ministerier og med militære ledere. Her "spilles" et vigtigt møde på Svanemøllen Kaserne.


Både inde og ud skal de danske soldater sørge for sikkerheden, så rådgivernes møder foregår i tryggeste rammer.

Det går nu ikke altid som ventet, og selvfølgelig skal certificerings øvelsen teste soldaternes reaktioner, når nogle af de værst tænkelige situationer opstår.
Se mere i videoen nedenfor, og se også klip fra dagens parade i Høvelte.