[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Forsvarskommandoen

Resolute Support – Afghanistan
Det danske eskorte- og sikringsbidrag, der sørger for, at NATO-missionens rådgivere kommer sikkert fra sted til sted, har i den forgangne uge gennemført 11 sikrings- og eskorteopgaver for Kabul Security Forces.  Det lave antal skyldes fejringen af det afghanske nytår (Nowruz) den 21. marts.

Det internationale militærpoliti på basen i Kabul, som danskerne er i spidsen for, har i den forgangne uge gennemført 2660 aktioner primært fordelt på ID-kontrol, fartkontrol, køretøjskontrol af våben og ammunition, herunder 568 kontroller af rejsende til og fra Hamid Karzai International Airport og 59 patruljer.

Bombehundene, der til dagligt støtter med sikring i form af sprængstofsøg og patruljering, har gennemført 57 patruljer og kontrolleret 14 lastbiler og 77 personbiler.

FAKTA om det danske bidrag til Resolute Support Mission
Danmark har siden januar 2015 bidraget til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan. Bidraget omfatter cirka 150 soldater i og omkring Kabul. Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner, samt militærpoliti opgaver.

Læs mere om Resolute Support Mission her.