Forsvaret skal guide skibe gennem Femern Bælt under byggeriet af tunnelen

Tekst: Steffen Fog, Forsvarskommandoen. Foto: Niels Jacob Mygind

Under byggeriet af Femern Bælt tunnellen vil der være en masse nye farer for skibstrafikken i bæltet. Der vil være byggefartøjer på vandet, som skal etablere tunellen. Dertil vil det være nødvendigt at omlægge sejlruterne i perioder for at give plads til byggearbejdet. Og efterhånden vil der være nogle tunnelelementer på vej ud i bæltet, som skibene skal undgå at støde ind i.


FOTOS: VTS Femern skal ligge sammen med et allerede eksisterende system i Travemünde, der bl.a. overvåger ind- og udsejling til Travemünde og Kiel-kanalen.

Derfor etablerer man en såkaldt VTS, Vessel Traffic Service, som skal guide skibene, så sammenstød og andre farlige situationer undgås. VTS fungerer ved hjælp af radar og computersystemer, hvor man holder øje med skibstrafikken i området døgnet rundt og sørger for, at guide skibene uden om farerne.

Med hjælp fra særlige afviserfartøjer, der døgnet rundt patruljerer omkring byggepladsen, kan VTS-centeret dirigere skibe, der kommer for tæt på byggepladsen, tilbage på ret kurs.

Hvis et skib er på afveje, kontakter man det i første omgang på radio. Hvis der ikke sker noget, kan man sende de afviserfartøjer, som er tilknyttet VTS-centret. De er udstyret med kraftige projektører og sirener.



Rekruttering og uddannelse starter nu
VTS Femern skal ligge sammen med et allerede eksisterende system i Travemünde, der bl.a. overvåger ind- og udsejling af Kiel-kanalen.

VTS Femern Bælt skal være operativt i løbet af efteråret 2021, men allerede nu begynder man at forberede rekrutteringen af 28 nye civile medarbejdere og planlægge uddannelse og træning af dem. De 28 nye medarbejdere skal i skiftehold bemande VTS-centret sammen med tyske kollegaer.

”De nye medarbejdere skal alle have gennemført skibsføreruddannelsen, og de vil efter deres ansættelse blive videreuddannet til VTS operatører,” siger den allerede ansatte chef for VTS Femern Bælt, Aksel Lyngbo Møller.

Han håber bl.a. at kunne lokke de skibsførere til centret, som i dag sejler langfart, men som gerne vil have mere tilknytning til Danmark.

”Vi planlægger, at kunne stille en form for bolig til rådighed i Travemünde for vores medarbejdere, som de frit kan benytte under deres vagtperiode. Efter endt vagtperiode, typisk på tre-fem dage, rejser medarbejderne hjem til familien i Danmark igen for en længere periode,” siger Aksel Lyngbo Møller.

Han påpeger også, at jobbet vil blive afvekslende mellem, at man sidder i land bag skærmene som operatør i VTS-centret og sejler med på et af de tilknyttede afviserfartøjer i Femern Bælt.

”På den måde kan man få et job i land, der er foreneligt med familielivet, samtidig med at man fortsat har en stor føling med det maritime erhverv og gør en forskel for det maritime Danmark,” siger han.



KORT: Her ses Femern Bælt området.

Tidligere undersøgelser har vist, at ca. 55.000 skibe hvert år passerer Femern Bælt. Hertil kommer ca. 33.000 færgeoverfarter mellem Puttgarden og Rødbyhavn.

VTS Femern Bælt skal fungere på samme måde, som VTS-centrene ved Storebælt og Øresund gjorde under byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Her blev der med succes etableret VTS-systemer, som medvirkede til at opretholde en høj sejladssikkerhed under hele byggeriet.

I modsætning til VTS’erne i Storebælt og Øresund, der begge er permanente systemer, vil VTS Femern Bælt kun være operativ i anlægsfasen af Femern-tunnellen. Når den er færdig, vil VTS Femern Bælt blive nedlagt igen.