Fregatten Absalon har netop været indsat i Nordatlanten omkring Færøerne. Skibet og de andre danske fregatter har sensorer og radarer med længere rækkevidde, end de inspektionsskibe, som normalt patruljerer i området. Det betyder, at man kan “se” længere og opdage flere skibe og fly.

Det er forholdsvis nyt, at Danmark sender fregatter til Nordatlanten. Foto: Kristian Vinther Brøndum

Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen

 

“En fregat kommer med nogle ekstra værktøjer i værktøjskassen, som man kan anvende i Nordatlanten. Vi har en sensorrækkevidde, der går længere ud,” siger Paw Møller, der er kommandørkaptajn og skibschef på Absalon.

 

Det betyder, at fregatter kan overvåge et meget større område og “se” længere, end de inspektionsskibe, som man normalt anvender i området. Samtidig har fregatterne også ekstra personelressourcer til at bemande sensorerne samt til at analysere og vurdere de mange input, der kommer.

 

En fregat kommer med nogle ekstra værktøjer i værktøjskassen, som man kan anvende i Nordatlanten. Vi har en sensorrækkevidde, der går længere ud. 

Det er noget relativt nyt, at Danmark er begyndt at sende fregatter til Nordatlanten og farvandene omkring Færøerne, Island og Grønland. Tidligere har man alene anvendt inspektionsskibe og inspektionsfartøjer.

 

Artiklen fortsætter under videoen:

 

 

Alle skibenes opgave er at hævde dansk suverænitet og beskytte danske interesser for eksempel ved at overvåge skibs- og flytrafik i områderne. Men efter at man er begyndt at bruge fregatter, er dette “øje” blevet i stand til at se meget mere skarpt og på længere afstand. Det styrker den samlede danske indsats i området ved at kombinere de forskellige skibes evner, der hvor de er bedst til at løse opgaven.

 

“Hvis vi lokaliserer noget, som vi ikke ved hvad er, så er det vores opgave, at sejle ud og undersøge det,” siger Paw Møller.

 

Fregatten Absalon har netop været indsat i Nordatlanten omkring Færøerne. Skibet og de andre danske fregatter har sensorer og radarer med længere rækkevidde, end de inspektionsskibe, som normalt patruljerer i området. Det betyder, at man kan “se” længere og opdage flere skibe og fly.

Kanonerne fylder på fordækket, men det er sensorerne højere oppe på skibet, og evnen til at analysere data, der er fregatternes store aktiv ved indsættelsen i Nordatlanten. 

 

Russisk destroyer

Under Absalons togt lokaliserede man en russisk destroyer. Den krænkede ikke noget territorium, og mødet var helt udramatisk, men den blev fulgt i en periode med fregattens mange sensorer.

 

Togtet var også en træning og lejlighed for besætningen til at få bedre kendskab til farvandet og vind og vejr i området som en forberedelse til den fremtid, hvor Absalon og andre fregatter skal udstyres til at kunne finde ubåde eller styrke luftrumsovervågningen i området.

 

Fregatten Absalon har netop været indsat i Nordatlanten omkring Færøerne. Skibet og de andre danske fregatter har sensorer og radarer med længere rækkevidde, end de inspektionsskibe, som normalt patruljerer i området. Det betyder, at man kan “se” længere og opdage flere skibe og fly.

“Det er et helt andet miljø, end vi er vandt til at sejle i - for eksempel Middelhavet og havet ved Somalia. Det gælder de helt grundlæggende ting som vind og vejr, og hvordan det påvirker skibet og den måde, vi kan sejle på,” siger Paw Møller.

 

Skibet medbragte også 60 officersaspiranter ombord, som alle fik en indføring i at føre en fregat under de omstændigheder, som Nordatlanten byder skibet.