Et fly med mandskab har sat kursen mod Kreta, hvor de skal operere i en måned. Grækenland har i øjeblikket hårdere covid-19-restriktioner end Danmark, og det påvirker det danske bidrag til EU’s grænseagentur, Frontex.

Chefen for Air Transport Wing oberst Lars Hedemark siger farvel til fly og besætning. 

Af Maja Wistesen / Forsvarskommandoen

 

Et Challenger-fly  og to håndfulde mænd er lettede i dag  fra Flyvestation Aalborg med kurs mod Kreta, hvor de skal opholde sig de næste fem uger. Både fly og mandskab skal indgå i EU’s grænseagentur, Frontex, som har til formål at håndtere og koordinere indsatsen om EU’s ydre grænser i Middelhavet.

 

Danmark har tidligere bidraget med lignende kapaciteter af omkring en måneds varighed – cirka to gange om året siden 2015. Det er dog en smule anderledes denne gang, da operationen skal tage hensyn til covid-19. Mandskabet starter derfor med en uges isolation på Kreta, inden de tager hul på opgaveløsningen.

 

Artiklen fortsætter under videoen

 

 

 

”Covid-19 har stor indflydelse på den måde, det kommer til at fungere på denne gang. Grækenland har flere restriktioner end Danmark. Der er faktisk perioder, hvor landet er helt lukket, så det er klart, at der er nogle vilkår, vi skal tage højde for. Det har vi forberedt os godt på, således at vi fortsat har kvalitet i opgaveløsningen,” siger chefen for eskadrille 721, major Søren Nørgaard, som har ansvaret for det danske bidrag.

 

 

[Flyvevåbnet]-Aalborgfrontexallle_art-2021-[ARTIKEL].jpg

Chefen for Air Transport Wing taler til mandskabet, før de går mod flyet. 

 

Selve opgaveløsningen omfatter overvågning af Middelhavet for illegale migranter, smuglere og andre ulovlige aktiviteter samt om nødvendigt deltage i eftersøgning og redning.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google