Hercules lander fredag i Aalborg

To c 130 Herculesfly fra evakueringsindsatsen fra Afganistan ventes at lande i Aalborg fredag.

Af Forsvarskommandoen

Efter en intens periode med flyvninger ind og ud af Kabul fra Islamabad er det sidste udstyr pakket sammen og det danske bidrag fløjet tilbage til Danmark.

 

Fredag den 27. august omkring klokken 16.00 forventes to danske C-130J transportfly at lande på Flyvestation Aalborg med det sidste udstyr og det sidste personel.

 

Medierne er velkomne til at deltage i modtagelsen af de to fly. Det vil være muligt at tale med besætningsmedlemmer, der har været en del af indsatsen, ATW-Operationschef og chefen for Jægerkorpset, som deltog i arbejdet med at få evakuerede ombord på flyene i Kabul.

 

Deltagelse i pressearrangementet kræver tilmelding. Tilmelding sker per mail til mvj@mil.dk med angivelse af fulde navne og kontaktoplysninger senest fredag klokken 10.00. Medierne bedes møde ved hovedvagten på Flyvestation Aalborg senest klokken 15.00.