NRI på øvelse i Antvorskov

Panserinfanteri træner i skoven ved Antvorskov. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

I Slagelse har soldaterne intensiveret træningen og forberedt indsættelse med kort varsel som en del af NATO Readiness Initiative (NRI). Og i Aalborg har der været lys i hallerne det meste af døgnet, mens 1. Logistikbataljon har klargjort det materiel, der skal følge soldaterne ved en eventuel indsættelse. Samtidig er støtteenheder fra en lang række andre af Hærens enheder klar til at rykke med kort varsel, hvis soldaterne i NRI-beredskabet skal udsendes.

 

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen taler til gardehusarerne i Slagelse.

Chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe Nielsen besøgte i ugen NRI beredskabet, her taler han til kampsoldaterne i Slagelse. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Hærchef Gunner Arpe Nielsen har i denne uge besøgt Gardehusarregimentets 1. Panserinfanteribataljon i Slagelse og 1. Logistikbataljon i Aalborg.

 

”Det her er en kerneopgave for Hæren. Og vi er i fuld gang med at bevise, at vi kan løse opgaverne og er klar. Jeg ser frem til at følge den fortsatte uddannelse og klargøring over det næste stykke tid.” og generalmajoren fortsætter: ”Jeg er imponeret over at se den indsats der bliver lagt for dagen fra alle sider. Det gælder ikke kun internt i Hæren, men i hele Forsvaret.”

 

Udover Hærens kampbataljonen på omkring 700 soldater under NRI på 1-5 dages beredskab, omfatter det forhøjede beredskab i Forsvaret også stationering af F-16 kampfly på Bornholm og en fregat i Østersøen.

 

Gunner Arpe besøger Trænregimentet i Aalborg

Hos Trænregimentet i Aalborg fik Gunner Arpe Nielsen fik forevist det materiel, der skal anvendes af kampbataljonen, såfremt den skal udsendes. Foto: Tue Skals / Forsvaret