Danmark donerer ca. 2.700 stk. skulderbårne panserværnsvåben. Det er våben, der kan bruges på kortere afstande til bekæmpelse af blandt andet pansrede køretøjer.

 

Panserværnsvåbnene stammer fra Forsvarets operative beholdning. Der er altså tale om våben, som Forsvaret selv ville kunne bruge.

 

Forsvarschefen har vurderet, at det er forsvarligt for det danske forsvar at undvære disse våben i den nuværende akutte situation.

 

Derudover er Danmark klar til at levere dele fra de Stinger-missiler, vi har lagt til bortskaffelse, så USA kan gør dem operative. Her er der tale om håndbårne jord til luft missiler.

 

Våbnene er nu ved at blive pakket til transport, så de kan komme afsted hurtigst muligt.

OPDATERING: levering er afsluttet, se video.