Kasser gøres klar til transport

Kasser med beskyttelsesudrustning gøres klar til transport på lageret i Vordingborg. Foto: Niels Sawman Brandt / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Ukraine har anmodet om en donation af beskyttelsesudrustninger. Regeringen har derfor besluttet at donere materiel fra Forsvaret til Ukraine.

 

Det drejer sig om 2000 sæt beskyttelsesudrustninger – de såkaldte TYR-beskyttelsesudrustninger - til landet.

 

TYR-beskyttelsesudrustningen er en sikkerhedsvest, der yder beskyttelse mod fragmenter og kugler.

 

Derudover doneres 700 sanitetstasker med blandt andet forbindinger til den enkelte soldat af typen IFAK. Disse bæres af soldater og bruges til livreddende førstehjælp.

 

Der er tale om udrustning, der allerede findes på Forsvarets lager, så donationen får ikke konsekvenser for Forsvarets opgaveløsning og soldater. 

 

Lastbiler med de 2000 veste er fredag aften afgået fra Vordingborg mod den polsk-ukrainske grænse.

 

Veste i kasser

TYR-beskyttelsesudrustningen er en sikkerhedsvest, der yder beskyttelse mod fragmenter og kugler. Foto: Seniorsergent Danni / Forsvaret