Kampbataljonen på vej mod Letland

I dag lettede den første del af hovedstyrken, som skal styrke NATOs tilstedeværelse og afskrækkelse i Letland og Baltikum. Hele den danske kampbataljon vil bestå af omkring 750 personer, som skal være udstationeret i Baltikum.

2. maj, 2022 - Kl. 13.30
Første del af hovedstyrken tog i dag afsted mod Letland fra Roskilde og Karup.

Første del af hovedstyrken tog i dag afsted mod Letland fra Roskilde og Karup. Foto: Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er alvorligt udfordret af Ruslands omfattende troppeopbygning og militære angreb mod Ukraine.

 

Situationen har udviklet sig til en krise med potentielt store konsekvenser ikke alene for Ukraine, men også for NATO og Kongeriget Danmarks sikkerhed. Derfor sætter 350 soldater i dag kursen mod Letland, hvor de – som den første del af hovedstyrken – skal styrke NATOs tilstedeværelse i Baltikum.

 

Hovedstyrken letter fra Roskilde Lufthavn.

Hovedstyrken letter fra Roskilde Lufthavn. Foto: Tobias Roed / Forsvaret

Kampsoldaterne kommer hovedsageligt fra Gardehusarregimentet i Slagelse og hele kampbataljonen består af vigtige støttefunktioner fra blandt andre Trænregimentet i Aalborg.

 

I sidste uge ankom forkommandoet til Letland, ligesom soldaternes materiel og køretøjer blev fragtet fra Danmark til Letland i sidste uge. 

 

Læs mere her: Militære køretøjer, panser og materiel ankommet til Letland

 

750 soldater udsendt i Baltikum

I alt skal omkring 750 danske soldater det næste år være udsendt i området omkring militærbasen Adazi i Letland. Her skal de indgå som en integreret del af den lettiske, mekaniserede infanteribrigade.

 

Dermed bidrager Forsvaret og Danmark til troværdigheden af NATOs artikel 5 og sender et klart signal om alliancesolidaritet: Et angreb på et medlemsland er et angreb på hele NATO-alliancen.

 

Indsættelsen af danske soldater i Letland er en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og træning.

 

Derudover udgør Baltikum et komplekst trænings- og operationsmiljø, hvor vi styrker kendskabet til vores materiel, samarbejdsevner og generelle militære færdigheder. Her skal Forsvaret både kunne afskrække og besvare konventionelle militære trusler, men også kunne agere i et miljø med risiko for hybride trusler i form af spionage, cyberaktiviteter og fjendtlige informationskampagner.