Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
I nat blev det første SM-2-missil affyret fra et dansk krigsskib. Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er ved at integrere SM-2 missilerne til anvendelse i de danske fregatter af Iver Huitfeldt klassen. Det betyder, at fregatterne fremadrettet vil blive i stand til nedskyde fjendtlige fly på lang afstand.
Afryring af SM-2 missil. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Af Forsvarskommandoen
Da et SM-2-missil i nat blev affyret fra et dansk skib for første gang nogensinde, var der en intens, men fokuseret stemning ombord. Hele skibets besætning var på plads på deres poster, mens de ventede på den karakteristiske lyd, som kan høres overalt på skibet, når et missil forlader affyringsbrønden.
I skibets operationsrum, hvorfra affyringen blev styret, havde alle operatører deres fulde opmærksomhed rettet mod opgaven: en sikker og vellykket affyring.
Da der blev trykket på knappen, og missilet succesfyldt fór afsted mod himlen, var der dog plads til et smil på de fokuserede ansigter. For første gang nogensinde havde et dansk krigsskib affyret et SM-2-missil. Skydningen er en såkaldt First of Class (FOC) skydning, og det er Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, der gennemfører den på fregatten Niels Juel. Det er et stort skridt på vejen til at få de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen udrustet med SM-2-missiler.
Fregatten Niels Juhl affyrer et SM-2 missil. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
”Det en meget vigtig milepæl at få missilerne testet på vores fregatter af Iver Huitfeldt klasse. Når vi efterfølgende får missilerne installeret på de tre fregatter i klassen, kan man for alvor udnytte disse enheder til det, som de oprindeligt er indkøbt og designet til, nemlig områdeluftforsvar. I forvejen har fregatterne radarer og andre sensorer og en veluddannet besætning, som tilsammen gør fregatterne i stand til at overvåge et luftrum nøje og præcist og hurtigt opdage fjendtlige fly eller missiler. Med SM-2-missilerne vil fregatterne kunne nedskyde disse eventuelt fjendtlige fly og missiler på længere afstand, og de vil dermed bidrage væsentligt til bl.a. luftforsvaret af Danmark. Det gør ganske enkelt fregatterne bedre til luftforsvar, som er vigtigt ift. forsvaret af Danmark og understøtter efterspørgslen fra NATO,” siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, der er chef for Søværnskommandoen.
Når de nye missiler er fuldt indfaset, kan fregatterne rykke ud med kort varsel til forsvarsopgaver både i konfliktområder ude i verden og som forsvar af Danmark og dansk territorium.
Samtidig betyder opgraderingen, at fregatterne vil blive mere værdifulde for NATO, da netop evnen til at indsætte et skib, der har sensorer og våben, som sammen kan beskytte et luftrum, er noget NATO i høj grad efterspørger. Danmarks bidrag til NATO vil dermed blive forbedret.
Forud for dagens affyring har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i flere år forberedt missilets installering og afprøvning. Anskaffelsen består af flere dele. Selve missilet indkøbes gennem den amerikanske flåde, US Navy. Men udover anskaffelsen af disse har der ved FMI pågået et stort arbejde for at få opdateret elektronik og software ombord på fregatten, der gør, at missilet kan integreres med skibets øvrige systemer.
Ligeledes har FMI klargjort den såkaldte MK41-launcher, som blev bygget ind i skibene fra starten, og som missilerne afskydes fra. På land er der samtidig oprettet lagerplads og værksted til missilerne.
”Vi har i mange år arbejdet frem mod at kunne implementere denne kapacitet. Det er derfor en stor glæde, at alt det alle har arbejdet hen mod gik op i en højere enhed ved en meget succesrig første afskydning i nat. Nu ser vi frem til at kunne anvende den data, vi har fra prøveafskydningen, til det videre arbejde frem mod en endelig implementering af missilsystemet,” siger Anders Skeel Bytzau, der er projektleder for anskaffelsen af SM-2 missilsystemet ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Foto: Forsvaret
De nye missilers typiske opgave vil være at bidrage til et områdeforsvar.
”Områdeforsvar er afgørende for, at en flådestyrke eller en hangarskibsgruppe kan operere frit. De danske fregatter kan med SM-2-missilerne langt bedre eskortere andre skibe og beskytte en flådestyrke, og det område flådestyrken befinder sig i, mod fjendtlige missiler eller fly,” siger skibschefen på fregatten Niels Juel, orlogskaptajn Simon E. Schultz-Larsen.
Niels Juel er den første danske fregat, der skyder med de nye missiler. Missilskydningen er en test af, at alle systemerne fungerer og interagerer korrekt. Det sker i denne uge i et skydeområde til havs ved Andøya Space Defence (ASD) i den nordlige del af Norge.
”Når vi får testet missilerne, er det ikke bare en milepæl for Danmark og det danske forsvar. Det er også en stor begivenhed for skibet og besætningen. Vi har helt klart set frem til skydningen – og besætningen har i lang tid arbejdet intenst og målrettet mod nattens begivenheder. Nu får vi en kapacitet ombord, som markant rykker fregatten Niels Juel og vores søsterskibe op i forhold til sømilitær anvendelighed for Danmark og NATO. Det var tydeligt at mærke, at vi alle sammen lige rankede ryggen en ekstra gang, da det hele var vel overstået. Niels Juel har en dedikeret og professionel besætning – og jeg er stolt af deres tilgang til opgaven,” siger skibschefen på Niels Juel.
Standard Missile 2 Block IIIA (SM-2)
SM-2 Block IIIA missilet også benævnt RIM 66 er et radarsøgende semiaktivt medium range overflade til luft missil, primært til bekæmpelse af anti-skibsmissiler (overflade til overflade missiler eller luft til overflade missiler), men også luftfartøjer.
Det er ikke beregnet til bekæmpelse af ballistiske missiler.
Missilet vil i flyvefasen løbende blive opdateret med måldata fra skibet.
Længde | 4.72 m |
Diameter | 0,343 m |
Vingefang | 1,08 m |
Samlet vægt | ca. 710 kg |
Indfasningen af SM2-missilet i Forsvaret er en del af forsvarsforliget 2018-23. Når det er fuldt implementeret på de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, kan de levere områdeluftsvar, hvilket er en efterspurgt kapacitet i NATO.
Indkøbet og ibrugtagningen af det nye missil har været planlagt længe og sker uafhængigt af situationen i Ukraine.