fc tak fmn

General Flemming Lentfer fik overrakt Flyvevåbnets egeløv i guld af forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Foto: Stine Tidsvilde / Forsvarsministeriet

Af Forsvarskommandoen

 

Fredagens morgenmøde på forsvarsministerens kontor startede i dag lidt usædvanligt. De fleste chefer i departementet og Forsvarskommandoen var troppet op for at gratulere en overrasket forsvarschef.

 

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen havde æren at overbringe æsken med egeløv i guld, der følger med diplom og bevis for, at det er 40 år siden, at general Flemming Lentfer trådte ind af Nordporten til Flyvestation Værløse.

 

Den dengang 19-årige rekrut havde planer om en merkantil karriere på CBS, men Flyvevåbnet var hurtige til at overbevise den unge mand om, hvor fremtiden lå.

 

dc fc fmn

Departementschef Morten Bæk, 40-års-jubilar general Flemming Lentfer og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fik suppleret morgenkaffen. Foto: Stine Tidsvilde / Forsvarsministeriet