God ledelse betyder meget for at fastholde medarbejderne i Forsvaret. Derfor vil forsvarschefen gerne tale om god ledelse og ledelsesudvikling. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Forsvarschefen vil gerne tale om ledelse og ledelsesudvikling, fordi god ledelse betyder meget for Forsvarets evne til at fastholde medarbejdere. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Tekst: Martin Finnedal 

 

HONNØR: I en tid med personalemangel og manglende ressourcer, hvorfor er lige præcis god ledelse så vigtig?

FC: Grunden til, at jeg gerne vil tale om god ledelse og ledelsesudvikling – gerne hver dag – er, at jeg tror på, at det betyder rigtig meget for fastholdelsen af vores medarbejdere. Det er alt lige fra god omgangstone til, at man kan lede forskellige fagligheder for at nå en fælles opgaveløsning. Når jeg lytter til folk, der forlader Forsvaret, er det ofte noget ledelsesmæssigt, der har bidraget til, at man har valgt at lave noget andet end at være soldat. For mig er ledelse en stor del af at være en attraktiv arbejdsplads. Der er masser af andre ting, der skal forbedres: Bedre etablissementer, anskaffelse af materiel, IT, det er jeg med på. Men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi respekterer hinanden i stedet for at tro, at vi forbereder hinanden på opgaver ved at tale hårdt til hinanden eller på anden måde have en ubehagelig omgangstone.

 

HONNØR: Du skelner skarpt mellem ledelse og føring. Hvad er forskellen, som du ser det?

FC: Føring er nedfældet i bestemmelser, reglementer og standarder. Hvis man nu forskyder det til ledelse, har vi et fælles værdigrundlag om troværdighed, ansvarlighed, åbenhed, selvstændighed og tillid. Det er de værdier, vi bekender os til, og det er den ramme, god ledelse skal udfolde sig indenfor. God ledelse og kontant føring i en kampsituation er to forskellige ting. Det er to vidt forskellige tilgange til, hvordan vi får det bedst mulige frem i hinanden. I gammel tid mente vi groft sagt, at soldater var den samme type mennesker, som man kunne behandle ens, og når lederen fik folkene rykket 100 meter frem, var opgaven løst. I dag er soldaterne og medarbejderne meget forskellige og skal kunne mange forskellige ting. Derfor handler det om teamwork, hvor man respekterer hinandens færdigheder i de små og store tandhjul.

 

HONNØR: Forsvaret er jo kendt for, at det er her, man får den bedste lederuddannelse. Er det ikke tilfældet længere?

FC: Det er vi kendt for, og til tider har vi vel ovenikøbet talt om, at vi har den bedste lederuddannelse i landet. Det tror jeg stadig, vi i en eller anden grad har, men vi skal holde op med at tro, at bare fordi vi er rigtig gode til at lave føring i en konkret kampsituation, så er vi også rigtig gode til at være ledere i den almindelige dagligdag ude på kasernen, flådestationen eller flyvestationen. Så naiv er jeg ikke. Jeg insisterer på, at ledere og chefer på alle niveauer i deres daglige prioriteringer afser rum og mulighed til at tale om og uddanne sig i ledelse – af den simple grund, at det efterspørger vores soldater og medarbejdere. Det er relativt simpelt at se behovet, men det er ikke nødvendigvis simpelt at skaffe tiden til det. Men den er vi nødt til at finde. Ellers tror jeg stadig, vi vil se, at én afgangsårsag er en ledelsesform, man hellere ville være foruden.

 

HONNØR: Nogle vil sige, at ledelse er sværere, fordi det er mere abstrakt end føring.

FC: Ja, det bliver jo abstrakt i den forstand, at det ikke er målbart på samme måde, som føring er. Det er til gengæld overhovedet ikke abstrakt i den forstand, at der er kontant afregning hver gang. Hvis man for eksempel vælger ikke at tage sit ledelsesansvar på sig, så udfører man jo stadig ledelse. Bare ikke på den gode måde. Mit håb er, at jo mere vi taler om det her, desto mere bliver den enkelte leder fortrolig med at tage ansvaret på sig og leve med de usikkerheder, der følger med at være leder. Hvis man ikke taler om det, er der nogle, der vælger at bruge en afart af føring. Det er noget, man er tryg ved, for det er mere målbart – modsat meget ledelse. Ved føring kan man tale om, hvorvidt man nåede sin opgave inden for deadline. Og gjorde man ikke det, kan man måske prøve igen. Når det gælder ledelse, kan man ikke bare prøve igen, for i mellemtiden er der nogen, der har fået den oplevelse, at man blev udsat for dårlig ledelse. Den tillid kan være svær at genskabe.

 

HONNØR: Hvad er en god leder for dig?

FC: Ledelse er betinget af, at man tør indgå i relationer med andre mennesker, uden at man bliver usikker og skræmt over, om man kommer til at gøre noget forkert. Man behøver ikke være bange for, at man på et tidspunkt er nødt til at sige til et menneske: Det var mig, der tog fejl, og det var faktisk dig, der havde ret. Som leder er du nødt til at give noget af dig selv, for at dine medarbejdere kan se dig. Når vi kombinerer det med diversitet, altså forskellige typer mennesker som gør tingene på hver deres måde, får vi den bedste opgaveløsning. Det stiller nogle krav til lederen, for man kan ikke bokse medarbejderne ind i små firkanter og insistere på, at man er bedst til at lede en bestemt type mennesker. Jeg er af den klare opfattelse, at har man påtaget sig en lederrolle, så forpligter det at udvikle sig som leder.

 

… vi skal holde op med at tro, at bare fordi vi er rigtig gode til at lave føring i en konkret kampsituation, så er vi også rigtig gode til at være ledere i den almindelige dagligdag ude på kasernen, flådestationen eller flyvestationen. Så naiv er jeg ikke.

Flemming Lentfer, Forsvarschef

 

HONNØR: Kan du give nogle eksempler på, hvor du ser god ledelse?

FC: Når jeg besøger vores enheder i Estland og Letland, får jeg det indtryk, at de har det rigtig godt. Der er en hel masse, der er nyt, og som vi stadig mangler at lære, fordi tingene har ændret sig så meget siden 24. februar 2022. Det er jeg med på. Men når jeg taler med de andre lande, som har forbindelser til vores danske soldater, synes de, vores folk er utroligt professionelle, meget omgængelige og nemme at have med at gøre. Og i virkeligheden klar til at løse deres opgave, som er en kampopgave, hvis det endelig skulle ske. Med den anden hånd sender vi folk ud at uddanne ukrainere, og også det gør vi rasende godt. Vores soldater kunne godt have nogle bedre forhold, men ikke desto mindre lægger de sig utroligt meget i selen for at gøre, hvad de kan for nogle mennesker, der har alvor i øjnene. Generelt er vores evne til at omsætte teori i praksis – også i situationer der er ukendte – baseret på god ledelse. Vores udsendte har opbygget en sådan grad af tillid til hinanden, som er nødvendig for at få ting til at virke.

 

HONNØR: Hvordan vil du sikre, at dine ambitioner for god ledelse bliver indfriet?

FC: Vi har lavet et fornyet ledelsesgrundlag, hvor rigtig mange af de principper, vi har kendt i så mange år i Forsvaret, stadig er de samme. Jeg har et stort ønske om, at vores ledelsesgrundlag og lederskab som disciplin i langt højere grad fylder i vores uddannelse på alle niveauer. Alle ledere er nødt til at finde et åndehul i en meget travl, operativ hverdag, hvor vi diskuterer ledelse. Man skal turde begå fejl, og man skal turde skabe relationer til andre mennesker, hvor man kan bringe deres gode sider i spil og udvikle de dårlige. En af barriererne kan være, at vi ikke har talt nok om ledelse, at vi ikke har uddannet os nok til ledelse, men ikke desto mindre stadig tror, at vi har verdens bedste lederuddannelse. Jeg er overbevist om, at jo bedre vi er til at tale om ledelse og udøvelse af ledelse, desto bedre bliver arbejdsbetingelserne og arbejdsforholdene, og desto mere har vores kollegaer lyst til at blive her.

Forsvarets ledelsesgrundlag 2023

Ledelsesgrundlaget

 

Ledelse i den militære organisation hviler på tre grundlæg­gende discipliner: Føring, lederskab og styring.

 

Føring handler om at sætte retning for opgaveløsning. I Forsvaret udøves føring i rammen af Mission Command. Mission Command indebærer, at lederen maksimerer handlefrihed og handlekraft i rammen af den overordnede hensigt, så underordnede kan handle selvstændigt, målrettet og fremsynet.

Lederskab handler om at opbygge fællesskaber, der kan løse både kendte og nye opgaver i omskiftelige og usikre sammenhænge. Gennem lederskab understøttes den gensidige tiltro til hinanden og forpligtelse til at udvise den ordentlighed, loyalitet og disciplin, der styrker fællesskabet om opgaveløsningen.

Styring handler om at etablere og udvikle strukturer eller faste, standardiserede procedurer og rutiner til effektivt at understøtte Forsvarets opgaveløsning.

Føring, lederskab og styring er i praksis tæt forbundne discipliner i den militære opgaveløsning. Det stiller store krav til alle ledelsesudøvere i det direkte møde mellem mennesker.

 

Læs ledelsesgrundlaget her