Forsvaret hjælper offshore-kran igennem Storebælt
I løbet af i dag skal verdens næststørste offshore-kran passere igennem Storebælt og under Storebæltsbroen. En vanskelig manøvre, som kræver forberedelse, præcision og akkuratesse, for kranen rager godt i vejret og kan kun vanskeligt komme under broen. Forsvaret hjælper med operationen.
Sådan så det ud, da kranskibet Thialf i dag sejlede under Storebæltsbroen. Foto: Steffen Fog / Forsvaret
Af Forsvarskommandoen
Opdateret kl. 13.44: Nyt tidspunkt for gennemsejling er omkring 15.30.
Opdateret kl. 16.47 med fotos af kranens passage under Storebæltsbroen.
Kranen kan løfte over 14.000 tons. Hele fartøjet inklusiv kran og hjælpekran vejer næsten 200.000 tons. Der kan overnatte over 700 mennesker ombord. Og så er den så høj, at den kun lige kan komme under Storebæltsbroen, selv når man folder alting sammen. Mange forskellige parametre skal derfor være i orden, før den kan sejle under.
Der er tale om verdens næststørste offshore-kran Thialf, der i løbet af i dag ventes at skulle passere under Storebæltsbroen.
“For at det kan lade sig gøre, skal en lang række parametre være i orden. Der må for eksempel ikke være for meget strøm. Det må ikke være højvande. Vinden skal være helt rigtig, og bølgehøjden skal være tilpas lille. Desuden skal der være et passende hul i skibstrafikken. Først da kan det lade sig gøre at få kranen igennem Storebælt og under Storebæltsbroen,” fortæller kommandørkaptajn Niels Pind, der er chef for Søværnets Overvågningsenhed, som via Vessel Traffic System (VTS) - Storebælt vejleder fartøjet med kranen med at passere Storebælt.
Søværnets patruljefartøj P521 Freja passerer kranskibet Thialf i Storebælt. Foto: Steffen Fog / Forsvaret.
Niels Pind forklarer, at det er Søfartsstyrelsen, der har fastlagt kriterierne for, hvornår kranen må sejle under broen, men at det er Forsvaret og Søværnet, der holder øje med, at skibstrafik omkring Storebælt sker sikkert, herunder kranens passage af Storebælt.
“Vi forventer, at den får lov at passere i løbet af mandag omkring klokken 13. Men ultimativt er det kaptajnen ombord, der, sammen med lodsen, beslutter, hvornår forholdene er optimale for at sejle under broen. Det er kaptajnens ansvar,” siger Niels Pind.
Kranen Thialf
Kranen var i 34 år indtil 2019 verdens største kran, og den er i dag kun overgået af én anden kran i størrelse. Kranen når i fuldt udfoldet tilstand op i 144 meters højde. Hele fartøjet er 200 meter langt og 88 meter bredt. Fremdriften sikres af 6 rotérbare skruer, som hver kan levere 5.500 kW kraft.
“Der er 65 meters frihøjde under Storebæltsbroen, så det siger sig selv, at de er nødt til at folde kranen en del sammen, før den kan komme under. Fartøjet er dertil konstrueret sådan, at det kan sænke sig selv dybere i vandet. Det hjælper, når den skal under broen, men kun lige under broen er vanddybden stor nok” fortæller Niels Pind. Derfor er den kun sænket til sin maksimale dybgang 500 meter før og efter broen.
Kravene til passagen er, at der er vind med under 11 meter i sekundet, og at strømmen er maks. 2,5 knob. Samtidig skal vandstanden være maksimalt 10 cm. over normalen og bølgehøjden skal være maksimalt 1,5 meter.
Det er via Søværnets Overvågningsenhed, at Forsvaret kan hjælpe med at støtte operationen. Enheden har blandt andet gennem overvågningscentralen VTS Storebælt ansvaret for at overvåge skibstrafikken omkring Storebæltsbroen. Herunder at sikre, at skibsfarten omkring Storebælt sker sikkert og uden fare for hverken fartøjerne selv, broen, miljøet mv.
“Vi hjælper og vejleder alle fartøjer på over 300 tons i at passere Storebælt 24 timer i døgnet året rundt - helt fra Sejerø i nord til Langelands nordspids i syd. Det gør vi dels for at beskytte selve broen men også fartøjerne selv, så de ikke kolliderer med hinanden eller løber på grund med risiko for store miljøkatastrofer. Så at hjælpe kranen under Storebælt er en del af vores opgave, og vi er kun glade for at hjælpe også dette fartøj med sikker passage,” siger Niels Pind.
Kranskibet Thialf. Foto: Steffen Fog / Forsvaret.
