leo1 ukraine

Besøg hos instruktører i Tyskland, hvor ukrainske kampvognsbesætninger undervises.

Af Forsvarskommandoen

 

Fregatten Niels Juel indsat i NATO’s stående flådestyrke i Nordatlanten og Østersøen (Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1))

Den danske fregat Niels Juel indsat i NATO Maritime Group One (SNMG1) patruljerer i den nordlige del af Atlanterhavet. Når krigsskibe opererer langt til søs er der behov for, at man kan få brændstof om bord. Det gøres ved at gennemføre Replenishment At Sea med allierede landes tankskibe, hvor fregatten modtager brændstof, mens den sejler. Patruljering i det nordlige Atlanterhav giver samtidig mulighed for at kunne træne almindelige færdigheder til søs – som eksempelvis at navigere i smalle fjorde.

 

klar til rasStyrbord sidedæk på fregatten Niels Juel klargøres at modtage brændstof. Foto: Forsvaret

ras

Slangen til at overføre brændstof er tilkoblet imellem tankskibet og fregatten Niels Juel. Foto: Forsvaret

fo

Træning i navigering ved Færøerne for en kommende officer i Søværnet. Foto: Forsvaret

Uddannelse af ukrainske kampvognsbesætninger, Tyskland

I øjeblikket uddanner danske instruktører ukrainske kampvognsbesætninger på Leopard 1A5 kampvogne i Tyskland.


Ukrainske soldater uddannes indledningsvist på 10 kampvogne. I løbet af sommeren og efteråret soldaterne blive uddannet på de 80 istandsatte kampvogne.


Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøgte træningsområdet fredag sidste uge for at inspicere uddannelsen og tale med soldaterne. Det skete sammen med hans tyske pendant, Boris Pistorius.


Uddannelsen vil af operative årsager ikke blive fulgt fra uge til uge på lige fod med de øvrige indsættelser i Mission Update.

 

ukra

Den danske og tyske forsvarsminister beskrev uddannelsen og støtten til Ukraine i forbindelse med besøget til det tyske uddannelsesområde. Foto: Forsvaret


Træningsbidraget til støtte for Ukraine, Storbritannien

I den forgangne uge har de ukrainske rekrutter lært at kæmpe fra kampstillinger, lave indbrud i og rydde kampstillinger, samt gennemført to-parts øvelser i skovkamp. Rekrutterne har været meget motiverede og engagerede, hvilket har været med til at give et højt læringsudbytte. Derudover er der blevet gjort klar til de kommende dage på skydebanerne ved at gennemgå procedurerne på skydebanen og sigteøvelser. Det er første gang, at rekrutterne prøver at skyde skarpt, så spændingsniveauet er højt hos både rekrutter og instruktører.

 

 

NATO’s rådgivningsmission i Irak, NATO Mission Iraq, Bagdad

Sikrings- og Eskortekompagniet har kørt 50 ture i Bagdad området, fordelt på 13 ture i den internationale zone og 37 i det øvrige Bagdad.


De danske soldater har nu været i missionen i næsten halvdelen af deres periode, og de er nu rutinerede i deres arbejde.

 

mu19

Mange af soldaterne har nu været så længe i missionen, at de har gjort sig fortjent til NATO Mission Iraq-medaljen (NMI). Medaljerne blev overrakt ved en ceremoni, hvor soldater fra alle deltagernationer i NMI var repræsenteret, og medaljerne blev overrakt af chefen for NMI, den italienske Generalløjtnant Giovanni M. Iannucci.

 

mu19

 

For at være bedst muligt rustet til løsning af operative opgaver er der behov for, at soldaternes fysiske sundhed er god, men den mentale sundhed er lige så væsentlig. Derfor har DANCON NMI 6 i den forgangne uge haft besøg af kontaktpsykologer fra Veterancentret, som har gennemført samtaler med alt dansk personel for at sikre, at alle er ved godt mod og godt rustet til at håndtere de påvirkninger, som missionen giver. Meldingen fra kontaktpsykologerne er heldigvis, at den overordnede mentale tilstand hos dansk personel i lejren er god.



Fakta

Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine.

 

Som en del af den samlede støtte bidrager Danmark med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, som gennemføres i Storbritannien. Her bliver ukrainske rekrutter uddannet i grundlæggende soldaterfærdigheder.

 

Danmark støtter ligeledes uddannelsen af ukrainske kampvognsbesætninger. Uddannelsen foregår i Tyskland. 

Danmark bidrager til NATOs rådgivningsmission i Irak (NMI). Danmark bidrager blandt andet med stabsofficerer og rådgivere og med et sikrings- og eskortekompagni, der beskytter rådgiverne under transport og møder. 

 

Danmark bidrager også fortsat til Operation Inherent Resolve, der støtter kampen mod ISIL. Danmark bidrager aktuelt med kontrol- og varslingsoperatører. Bidraget er placeret på Shaw Air Force basen i staten South Carolina i USA.

Fregatten Niels Juel er fra slutningen af februar til slutningen af maj indsat i NATOs flådestyrke Task Group 441.01. Flådestyrken er en del af NATOs stående styrker på højt beredskab - NATO’s Very High Readiness Joint Task Force (VJTF).