Fokus på efterretning og samarbejde - NATO-øvelse i Letland

Af Forsvarskommandoen

Efter otte dages øvelse i det lettiske terræn er de danske soldater vendt tilbage til Camp Valdemar.

Soldaterne har under øvelse Silver Arrow ageret fjende overfor den internationale enhed, som har haft brug for øvelsen til at blive certificeret i forhold til NATO. Udover at skærpe alle de danske soldaters militære færdigheder har øvelsens længde givet særlig mulighed for forberedelse og planlægning af manøvrer og angreb.

”Tiden i beredskabsområdet gav mulighed for, at vi kunne få et detaljeret billede af de styrker, som vi stod overfor. Vi havde tid til at sende vores droner og opklaringsdelinger ud i god tid, så de kunne klæde os på til at løse vores forestående opgave bedst muligt,” siger bataljonsbefalingsmand Dan.

Danske soldater på øvelse, men Danmarks tilstedeværelse i Letland er meget mere end blot træning. Foto: Frederikke Frederiksen

De indsamlede oplysninger om modstanderen har haft indflydelse på soldaternes manøvrer, da de observationer, som blev indsamlet gjorde det muligt, for alle at være opdateret på fjendens positioner og muligheder. Ud fra den viden kunne de danske soldater planlægge deres angreb mod modstanderen.

Samarbejde på tværs af lande

Selvom Silver Arrow er en øvelse, hvor alle parter er NATO-allierede, er Danmarks tilstedeværelse i Letland mere end blot træning. Letland er en del af den østlige flanke, og med Ruslands aggressive adfærd rykker Danmark, som en del af NATO-samarbejdet, mod Østeuropa for at bidrage til NATOs fremskudte forsvar.

Samarbejdet mellem NATO-landene har været tydeligt i øvelsens forløb, hvor den danske kampbataljon har haft underlagt en lettisk ingeniørdeling, et amerikansk panserinfanterikompagni, canadisk opklaringsdeling, canadisk EW (Electronic Warfare) og canadisk CIS (Communication and Information System) og TRT (Tactical Radio Team). De internationale delinger har været fuldt inkorporeret i bataljonen, og det øger kampkraften markant.

Under tilstedeværelsen i Letland får soldaterne trænet samarbejde med enheder fra andre NATO-allierede på mange niveauer. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

”Alle udenlandske enheder blev integreret uden problemer allerede i begyndelsen af øvelsen, mens vi var i beredskabsområdet. Det har været et velfungerende samarbejde, som har givet brugbare erfaringer til videre fælles opgaveløsning”, siger Dan.

De danske soldater i Letland indgår i en større international ramme under den dansk ledede Multinational Division North. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

En del af en multinational division

Under hele udsendelsen indgår kampbataljonen i den multinationale brigade, som ligger under Multinational Division North (MND-N), hvor Danmark er rammenation, og som ledes af den danske generalmajor, Jette Albinus. Den primære opgave for MND-N er at afskrække Rusland og forsvare, hvis de skulle angribe. Under tilstedeværelsen er en stor del af opgaven også fortsat at øve, træne og uddanne.

”Man kan ikke være herovre og afskrække, hvis man ikke samtidig er troværdig. Det betyder, at vi skal vise, at vi kan indsætte vores styrker og med dem løse vores opgaver, uanset hvor og hvornår det måtte være påkrævet. Det skal gerne føre til, at Rusland helt afholder sig fra at angribe Letland eller et af de andre baltiske lande,” siger generalmajor Jette Albinus.

Med udgangspunkt i missionen om afskrækkelse er der løbende under udsendelsen forskellige øvelser og skydeperioder, så de danske soldater skal indgå i samarbejde med andre NATO-lande, samtidig med at de vedligeholder og skærper deres militære færdigheder.

MND-N er et aktiveret NATO-hovedkvarter på divisionsniveau, hvilket det blev, da Rusland angreb Ukraine. Det betyder, at divisionen er indsat med sine to manøvrebrigader - herunder den multinationale brigade (som den danske kampbataljon er en del af), 1. Brigade fra Danmark og to Lettiske National Guard brigader, som alle er træningsaffilieret.

”Det interessante for den danske bataljon er, at de ikke er selvstændigt indsat, men at de indgår i større organisatorisk ramme, nemlig en brigade som igen indgår i rammen af en division. Det er meget længe siden, at vi på den landmilitære del har opereret i divisionsramme, som i størrelsesorden er mellem 15.000 til 20.000 soldater. Det er en slagkraftig enhed, og det kræver rigtig meget træning herunder samtræning at få så stor en enhed til at operere effektivt, så vi kan løse vores opgave med at afskrække og om nødvendigt forsvare Letland mod truslen fra øst,” siger generalmajor Jette Albinus.