JEF-samarbejdet iværksætter indsats for at beskytte undersøisk kritisk infrastruktur

Af Forsvarskommandoen

Forsvaret deltager i den internationale aktivitet Nordic Warden, der sætter fokus på beskyttelse af undersøisk kritisk infrastruktur. Det er de ti lande i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF)  – Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Holland, Estland, Letland og Litauen – som i de næste uger i en koordineret indsats overvåger områder med undersøisk kritisk infrastruktur og danner et fælles maritimt situationsbillede. Aktiviteten foregår i Østersøen, danske farvande og i andre vigtige havområder for landene i JEF-samarbejdet.

I Søværnets Operationscenter har Søværnskommandoen overblikket over hvilke skibe, der bevæger sig rundt i danske farvande. Chefen for centeret orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen forklarer, hvordan de skal bidrage til den koordinerede indsats under Nordic Warden:

”Undersøisk kritisk infrastruktur begynder ofte i ét land og slutter i et andet land. Det gør, at samarbejdet er ekstra vigtigt, når vi taler undersøisk kritisk infrastruktur. Nordic Warden går ud på, at vi er ti partnernationer i JEF, der rapporterer til JEF, som samler informationerne, analyserer dem og melder tilbage til os, hvis der er noget, som der skal ekstra fokus på i danske farvande”, siger Klaus Thing Rasmussen.

Chefen for Søværnets Operationscenter Orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen. Foto: Stine Holbech/Forsvaret

Danske enheder indsat i national opgaveløsning og i øvelsen BALTOPS bidrager under Nordic Warden til, at JEF opbygger et fælles situationsbillede. Følgende enheder er indsat i national opgaveløsning under Nordic Warden: Fartøjer af Diana-klassen, CL-604 Challenger, afvisningsberedskabet og overvågningscentre samt eventuelt fregatter og fly, hvor det er muligt at indarbejde i egen øvelsesaktivet og anden sejlads. Hertil indgår Marinehjemmeværnets 800- og 900-klassen i opgaveløsningen, såfremt dette passer ind i deres aktive perioder.

Nordic Warden er en JEF Response Option. JEF Response Options er blandt andet fælles indsatser for at imødegå trusler mod undersøisk kritisk infrastruktur eller andre alvorlige hændelser, som kan skabe usikkerhed for landene i JEF-samarbejdet.

Kom med om bord på patruljefartøjet Najaden, der laver farvandsovervågning i Østersøen og kom også med ind i Søværnets Overvågningscenter, der døgnet rundt holder styr på, hvad der foregår i de danske farvande. Artiklen fortsætter under videoen. 

3-400.000 skibe passerer gennem danske farvande årligt

Det er ikke kun under aktiviteter som Nordic Warden, at Klaus Thing Rasmussens medarbejdere i Søværnets Operationscenter overvåger danske farvande. Det sker 24-7 365 dage om året.

”Farvandsovervågningen går i bund og grund ud på, at vi skal håndhæve dansk suverænitet og for at vi kan gøre det, skal vi have rigtigt godt styr på, hvad der foregår i danske farvande”, siger han.

Søværnets Operationscenter får sine data fra en række forskellige kilder: Sejlende enheder (f.eks. fartøjer af Diana-klassen), enheder på beredskab (f.eks. havmiljøfartøjer), enheder til søs, der udfører andre opgaver (f.eks. søopmåling eller fregatter på øvelse), Flyvevåbnets fly og helikoptere, skibenes AIS signal som Søværnets Operationscenter modtager, radar og satellitbilleder.

I  Søværnets Operationscenter i Karup og Maritim Overvågningscenter i Frederikshavn, er de særligt opmærksomme på skibe, der har en unormal adfærd.

”Vi har 100.000 skibspassager af større skibe og 3-400.000, hvis vi tæller alt med. Så der er ret mange skibe at holde styr på. For vores vedkommende gælder det om, at vide, hvad normalbilledet er, så vi kan identificere, hvad der falder uden for normalbilledet”, forklarer Klaus Thing Rasmussen.

Broen på Najaden. I farvandsovervågningen gælder det om at være opmærksom på skibe, der har en adfærd, som afviger fra normalbilledet. Foto: Stine Holbech / Forsvaret

Det er anden gang, at JEF-landene aktiverer JEF Response Option, der vedrører undersøisk kritisk infrastruktur. Første aktivitet foregik i december 2023.