Anvendelsen af droner stiller nye krav til soldaterne.

Den passive måde at forsvare sig mod droner på er skjul, sløring og spredning. Det arbejder danske soldater med under øvelse Silver Arrow i Letland. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

I de seneste år er droner blevet inkorporeret som et afgørende våben i krigsførelse. Af samme årsag har droner været brugt under øvelse Silver Arrow i Letland, så soldaterne får trænet de nødvendige færdigheder i både at bruge og bekæmpe droner.

 

Aktiv og passiv tilgang til fjendens droner

Den danske kampbataljon benyttede selv droner til at afdække fjendens position og kampkraft, hvilket gav mulighed for at tilrettelægge manøvrer og angreb. Ikke overraskende benyttede fjenden også droner, hvilket havde indvirkning på den måde, bataljonens enheder navigerede på i kampen.

 

”Man skal huske, at størstedelen af de droner vi står overfor, ikke er våbenbaserede. Det er i høj grad en opklaringskapacitet, som gør at vi er under konstant observation. Det kræver, at vores bevægelse i terrænet er mere opdelt end tidligere”, siger chefen for den danske kampbataljon i Letland Thomas Jørgensen.

 

Anvendelsen af droner stiller nye krav til soldaterne.

Sløring af køretøjer bliver en ekstra vigtig disciplin, når fjendens droner konstant observerer fra luften. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

Den passive måde at forsvare sig mod droner på er skjul, sløring og spredning. En tilgang, som gennem de sidste år er blevet en naturlig del af måden, hvorpå danske soldater arbejder i terrænet. Derfor har sløring af blandt andet køretøjer, kampstillinger og vagtposter haft stort fokus hos den danske kampbataljon under Silver Arrow.

 

Anvendelsen af droner stiller nye krav til soldaterne.

En soldat arbejder med sløring af en kampstilling. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

Nye taktikker

Tidligere ville en række af bataljonens køretøjer være placeret separat fra resten af bataljonen. Den tilgang er ændret for at vildlede fjenden, som kan skabe sig overblik over området med droner.

 

”Så transparent som kamppladsen er i dag, er det umuligt at skjule sig, så vildledning er ekstremt vigtigt”, siger bataljonschef Thomas Jørgensen.

Danske soldater i Letland

Forsvaret har fra august 2024 til december 2024 udsendt en kampbataljon med støtteenheder til Letland som bidrag til NATO’s beredskab. Med Danmarks deltagelse i NATO’s beredskab bidrager danske soldater til at håndtere en af NATO’s største sikkerhedsudfordringer forårsaget af Ruslands krig i Ukraine og udfordrende tilstedeværelse i Østersøregionen.