Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Bataljonen i Letland deltager i stor feltøvelse med 3500 allierede tropper fra 13 lande. De ukrainske kursister i Storbritannien er kommet godt i gang med træningen og SNMG1 er vokset yderligere. Læs mere i ugens Mission Update.
Kampvognen Leopard 2A7 holder klar til at køre ud af bagporten mod deres beredskabsområde, inden kampen går i gang. Foto: Frederikke Frederiksen / Forsvaret
Af Forsvarskommandoen
Øvelse Resolute Warrior er netop startet for den danske kampbataljon, der indgår i NATOs Multinational Brigade Latvia. Mandag morgen kørte mange af soldaterne ud i terrænet omkring Adazi, hvor de sammen med mere end 3.500 allierede tropper fra 13 lande skal deltage i brigadens første store feltøvelse.
Den sidste uge op til øvelsen er gået med føreruddannelse og enhedsuddannelse i området, hvor der blandt andet har været fokus på kamp fra stilling, frigørelse og tilbagegang, fremrykning samt samvirke med sanitet. Samtidig har ildstøtteelementet været ude at træne skarpskydning.
Derudover har kampvogns- og IKK-besætninger sammen med andre NATO lande deltaget i konkurrencen Iron Spear, hvor IKK-besætningen løb med førstepladsen, og kampvognsbesætningen løb med andenpladsen.
Fotos: Frederikke Frederiksen / FLF / Forsvaret
Ugen begyndte med gennemgang af skydestillinger, hvor de ukrainske kursister fik mulighed for at afprøve liggende, knælende og stående skydestilling inden de have to dage på skydebane.
Skydebanedagene forløb uden problemer og geværerne blev indskudt inden de gik over til præcisionsskydninger med fokus på samlingen af skuddene.
Foto: Forsvaret
Dagene efter blev brugt på TCCC (Tactical Combat Casualty Care) hvor kursisterne blev introduceret for indholdet i deres IFAK (Individuel First Aid Kit) og de forskellige faser i TCCC.
Resten af tiden samt dagen efter blev brugt på ”MARCH-algoritmen”, som er den algoritme vi følger, når vi skal udøve livreddende førstehjælp på kamppladsen. I forbindelse med algoritmen stødte ukrainerne på en meget grænseoverskridende øvelse, nemlig det vi kalder NPA (Nasopharyngeal Airway). NPA er med til at få skabt frie luftveje, hvis man har fået fremmedlegemer ind i munden. Den forhindrer kollaps i de øvre luftveje. Det er ikke en rar øvelse, men en vigtig øvelse at have prøvet. Kursisterne fandt øvelsen meget udfordrende, men de danske instruktører var rigtig gode til at få ro på dem og talt dem stile og roligt igennem manøvren. Kursisterne kom alle igennem det, og humøret var efterfølgende højt på en god og stolt følelse.
Weekenden blev brugt i skoven, hvor kursisterne skulle på deres første øvelse. Øvelsens primære formål var give kursisterne de bedst mulige forudsætninger for at kunne passe på sig selv og egne kollegaer under feltmæssige forhold.
Fokuspunkterne har været på feltkundskab såsom finsk sauna og felthygiejne, så man bedst muligt genopbygger kampkræft. Derudover har fokus været på grundlæggende enkeltmandsuddannelse som eksempelvis bevægemåder i dagslys og mørke. Kursisterne fik prøvet kræfter med at underbringe og opholde sig i terræn i længere tid.
Foto: Forsvaret
Moralen samt viljen til at lære hos de ukrainske kursister været rigtig god.
Efter øvelsen Strike Warrior har SNMG1 som en del af den stort anlagte Neptune Strike aktivitet gennemført antiubådsøvelser med en norsk ubåd.
Foto: Forsvaret
Herefter har SNMG1 været i havn i Bergen, hvor der bl.a. blev gennemført en såkaldt Pre Sail Conference forud for øvelsen Playbook Merlin, der finder sted i Østersøen.
Foto: Forsvaret
SNMG1 er vokset yderligere, idet den franske fregat AUVERGNE netop er tilgået. SNMG1 Består herefter af et flagskib, fire fregatter og en korvet.
FRONTEX-bidraget i Grækenland har forberedt overdragelse, da turen for hold 2.2 lakker mod ende. Dette betyder at et nyt flyvende besætning samt en ny tekniker skal tage over. Da overdragelsen varer længere for teknikkere starter den en dag før, end for den flyvende besætning i operations området.
Foto: Forsvaret
Overdragelsen består af flere briefinger omkring generelle forhold i området, samt emner såsom flyvemønstre, vejrbriefing, enkeltmandsopgaver og dagligdagsforholdene med indkvartering.
Der er derudover blevet udført et hundrede-timers eftersyn på helikopteren. Dette består bl.a. af check for lækager på motor, gearkassen samt en kemisk motorvask.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine.
Som en del af den samlede støtte bidrager Danmark med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, som gennemføres i Storbritannien. Her bliver ukrainske rekrutter uddannet i grundlæggende soldaterfærdigheder.
Forsvaret har fra august 2024 til december 2024 udsendt en kampbataljon med støtteenheder til Letland som bidrag til NATOs beredskab. Med Danmarks deltagelse i NATOs beredskab bidrager danske soldater til at håndtere en af NATOs største sikkerhedsudfordringer forårsaget af Ruslands krig i Ukraine og udfordrende tilstedeværelse i Østersøregionen.
Fra juli 2024 - januar 2025 har Danmark ledelsen af Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG 1).
Som en del af NATOs sikkerhedsforanstaltninger patruljere flådestyrken i farvandene omkring Europa herunder Østersøen og Nordatlanten.
Danmark har siden 2015 stillet en række forskellige bidrag til rådighed for EUs grænseagentur Frontex.
Aktuelt bidrager Forsvaret med: