Nyheder
Følg Forsvaret på X
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
SNMG1 er på vej til Østersøen for at øve antiubådskrigsførelse, mens kampbataljonen i Letland har afsluttet den store øvelse Resolute Warrior. I Storbritannien udviser de ukrainske kursister høj moral – selv på en hviledag. Læs mere i ugens Mission Update.
Callsign "Top" på Søværnets Center for Våben holder nøje øje med sikkerheden på den sømilitære skydebane ved Sjællands Odde, mens flådestyrken testede sine våben under realistiske omstændigheder i et taktisk miljø. Foto: Forsvaret
Standing NATO Maritime Group One (SNMG1) har afsluttet et vellykket havneophold i Bergen, og har siden forlagt mod Østersøen for at deltage i øvelse PLAYBOOK MERLIN. Der er tale om en NATO-øvelse, som fokuserer på antiubådskrigsførelse i Østersøen.
Den danske styrkechef har haft lejlighed til at besøge den franske korvet COMMANDANTE BLAISON. Et fascinerede besøg på en ældre enhed, der bød på en yderst velmotiveret besætning.
Styrken har været forbi Sjællands Odde, hvor Søværnets Center for Våben tilbød en hektisk dag på den meget benyttede sømilitære skydebane. Her blev mange af styrkens våben testet under realistiske omstændigheder i et taktisk miljø.
Den danskledede stab forbereder sig internt på den nært forestående øvelse MERLIN samt den kommende øvelse FREEZING WINDS, hvor også de danske fregatter ABSALON og NIELS JUEL deltager.
Kampbataljonen er tilbage i Camp Valdemar efter den Multinational Brigade Letlands første samlede øvelse. Under øvelsen har fokus været på kommando, kontrol og kommunikation mellem alle de underordnede enheder.
Resolute Warrior har for den danske kampbataljon været en mulighed for at indøve manøvre, der sjældent kan trænes i Danmark. Blandt andet RPOL, hvor enhederne går tilbage gennem egne linjer, noget der kræver stor koordination.
Derudover var RIP også en del af øvelsen, hvor kampen på kamppladsen blev overdraget til søsterbataljonen Multinational Battlegroup. Ingeniørerne har under øvelsen trænet sammen med de spanske ingeniører.
I den kommende uge skal danskerne være med til at fejre Remembrance Day - på dansk også kaldet Våbenstilstandsdagen - og øvelse Resolute Warrior afsluttes med DV-day, hvor alle 13 nationer samles til et større fremvisning af kapaciteterne.
Ugen begyndte med en velfortjent hviledag for de ukrainske kursister og de danske instruktører efter en rigtig god introøvelse. Under hviledagen udviste de ukrainske kursister endnu engang høj moral og engegement i deres egen uddannelse, da de selvstændigt afholdt våbenlektioner uden de danske instruktører.
De ukrainske soldater kigger efter miner og lurminering. Foto: Forsvaret
De efterfølgende dage er blevet brugt på CEO-uddannelse (Counter Explosive Ordnance), som omhandler enkeltmandsreaktioner over i mødet med miner, minerydning samt lurmineringer, og TCCC uddannelse (Tactical Combat Casualty Care) som begge er to uddannelseselementer, der kommer i spil på øvelse to. Slutningen af ugen er nemlig forløbet med anden øvelse for de ukrainske kursusdeltagere.
Øvelsen er blevet brugt til at omdanne kursusdeltagernes enkeltkæmperfærdigheder til at kunne indgå i holdets og gruppens opgaveløsning. De danske instruktører har sammenkoblet felttjeneste, CEO og TCCC for at kursusdeltagerne får skabt de bedste forudsætninger for at passe på sig selv og andre under feltmæssige forhold.
Endnu engang har de danske instruktører set en tydelig udvikling hos de ukrainske kursusdeltagere under hele øvelsen.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine.
Som en del af den samlede støtte bidrager Danmark med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, som gennemføres i Storbritannien. Her bliver ukrainske rekrutter uddannet i grundlæggende soldaterfærdigheder.
Forsvaret har fra august 2024 til december 2024 udsendt en kampbataljon med støtteenheder til Letland som bidrag til NATOs beredskab. Med Danmarks deltagelse i NATO’ beredskab bidrager danske soldater til at håndtere en af NATOs største sikkerhedsudfordringer forårsaget af Ruslands krig i Ukraine og udfordrende tilstedeværelse i Østersøregionen.
Fra juli 2024 - januar 2025 har Danmark ledelsen af Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG 1).
Som en del af NATOs sikkerhedsforanstaltninger patruljere flådestyrken i farvandene omkring Europa herunder Østersøen og Nordatlanten.
Danmark har siden 2015 stillet en række forskellige bidrag til rådighed for EUs grænseagentur Frontex.
Aktuelt bidrager Forsvaret med: