Den danske og svenske forsvarschef i samtale med værnepligtige hos Gardehusarregimentet.

Den danske og svenske forsvarschef i samtale med værnepligtige hos Gardehusarregimentet. Foto: Patrick Kjellerup / PIO GHR

Af Forsvarskommandoen

 

For de værnepligtige hos Gardehusarregimentet var tirsdagens øvelser og skydeperioder ikke helt som de plejer.

 

For på sidelinjen stod både den danske og den svenske forsvarschef og fulgte med i de unge rekrutters uddannelse.

 

Besøget på kasernen i Slagelse var et af punkterne på programmet, hvor fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard havde besøg af sin svenske kollega.

 

Sveriges forsvarschef

Sveriges forsvarschef, general Michael Claesson. Foto: Patrick Kjellerup / PIO GHR

General Michael Claesson blev udnævnt forsvarschef i Sverige 1. oktober, hvor han efterfulgte Michael Bydén, der havde siddet på posten siden 2015.

 

Det dansk-svenske forsvarssamarbejde er meget vigtigt for både Danmark og Sverige. Og Sveriges NATO-medlemskab har kun styrket behovet for samarbejde mellem vores nationer.

 

Derfor stod NATO-samarbejdet højt på dagsordenen under deres møde ligesom et styrket militært samarbejde ligger højt på forsvarschefernes opgaveliste.

 

Forsvarschef i samtale med værnepligtige

Foto: Patrick Kjellerup / PIO GHR

Styrkelse af værnepligten

Mødet med de værnepligtige hos Gardehusarregimentet dannede grundlag for, at forsvarscheferne kunne udveksle erfaringer og viden om de to nabolande, der i disse år begge har et øget fokus på at styrke såvel forsvaret generelt som værnepligten specifikt.  

 

Værneplige på skydebane

Foto: Patrick Kjellerup / PIO GHR

Under besøget i Slagelse mødtes forsvarscheferne også med den nyudnævnte chef for 2. Brigade, brigadegeneral Susanne Lund.