arkivfoto fra ishockey veteranmatch

Arkivfoto fra Veteranmatch 2023. Foto: Dansk Idrætsforbund

Af Forsvarskommandoen

 

I 2011 påbegynder Danmarks Idrætsforbund DIF Soldaterprojektet et dedikeret arbejde, der anvender idræt som middel til at hjælpe skadede soldater videre i tilværelsen.

 

Ud af DIF Soldaterprojektet udsprang i 2020 Veteran Match i et samarbejde med Københavns Kommune og fodboldklubben F.C. København.

 

Formålet med Veteran Match er at give tidligere udsendte soldater og deres pårørende en oprigtig anderkendelse igennem sportens fællesskaber. 

 

Siden er Veteran Match vokset til at være et landsdækkende initiativ der involverer 44 professionelle sportsklubber inden for fodbold, håndbold og ishockey.

 

banner for veteranmatch 2024

 

Sportsklubberne dedikerer hver især en hjemmekamp til tidligere udsendte og deres pårørende perioden fra 13. – til 23. september.

 

Veteran Match spreder budskabet om at hjemvendte soldater fortjener en særlig tak for de ofre de og deres nærmeste har gjort ved at rejse ud for Danmark og arbejde for fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

 

Er du veteran kan du via dette link på Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside læse mere om Veteran Match og bestille en gratis billet til dig selv og én pårørende.