Ukrainske soldater i UK skyder med skarpt

Ukrainsk soldat i England under skarpskydningsøvelse. Foto: Interflex og Forsvaret

Af Interflex & Forsvarskommandoen

 

Uddannelsen har i den seneste uge handlet om skydning med skarp ammunition. Der er blevet gennemført skydninger, hvor formålet har været at kombinere skarpskydning med de taktiske aktiviteter, der er gennemført under hele uddannelsen, både stationært, under bevægelse og i en kampstilling. Fokus har særligt været på sikkerhed, således ukrainerne kontrolleret og sikkert kan håndtere deres våben.

 

Ukrainske soldater i UK skyder med skarpt

Under skydninger med skarp ammunition er der altid stor fokus på sikkerheden. Foto: Interflex og Forsvaret

De sidste dage skal bruges på at få afsluttet uddannelsen ordentligt. Materiellet skal vedligeholdes, der skal gives tilbagemeldinger og overrækkes diplomer, og ukrainere og danskere skal have sagt ordentligt farvel efter at have tilbragt 50 dage sammen i intensiv uddannelse og øvelse.

 

Ukrainske soldater i UK skyder med skarpt

Skydningerne indeholdt også taktiske elementer. Foto: Interflex og Forsvaret

FAKTA

Som en del af Danmarks samlede støtte til Ukraine bidrager Forsvaret med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, som gennemføres i Storbritannien.

 

Her bliver ukrainske rekrutter uddannet i grundlæggende soldaterfærdigheder.