Hvad laver Flyvevåbnets værnepligtige?

Vi ser dem komme marcherende, vi ser dem komme løbende, og vi ser dem komme luskende hjem fra byen fredag morgen, men hvad laver de resten af tiden?

Daniel Thomsen er en af de værnepligtige, der startede hos Flyvevåbnet d. 1. august 2007. Han er bekendt med verdenen indenfor hegnet, da han er uddannet flymekaniker og blev indkaldt efter endt uddannelse. Han er med sine 24 år lidt ældre end gennemsnittet, men det bliver der ikke skelnet mellem. Efter godt 14 dage i uniformen møder vi ham første gang. Selv om han er faldet godt til, så er der mange ting at vænne sig til.
- Det er svært at blive taget ud af sin hverdag, hvor man har sin frihed og er ret priviligeret. Men jeg har jo prøvet at vaske tøj og bo hjemme fra mor, så omvæltningen er ikke så slem på det område, fortæller Thomsen. Men den første aften i køjen faldt tankerne alligevel på hans nærmeste.
- Tankerne den første aften gik mest hjem til kæresten. 4 måneder var lang tid.

De første 14 dage er i Thomsens øjne gået stærkt og har været proppet med viden.
- Vi har haft rigtigt mange lektioner. En masse om våben, – karabiner skal jeg jo nok kalde dem – førstehjælp og ellers lovgivning, regler, forsvaret og NATO, fortæller han.
At være værnepligtig indebærer en del fysiske test og træning. Thomsen har tidligere på dagen overstået den første Coopertest på løbebanen, og selv om han løb 2228 meter, er han ikke helt tilfreds med præstationen.
- Jeg kunne godt finde på at snyde mig hurtigere, hvis jeg kunne, griner Thomsen. Han glæder sig til de andre udfordringer, der møder dem i forløbet. Blandt andet ser han frem til at skulle ud i terrænet og sløre sig, kravle i mudder og lege soldat.
- Jeg er nok mere en slider end en sprinter, smiler han.

Ellers er livet som værnepligtig tåleligt. I Thomsens deling er der højt humør, og det hjælper tit i de lidt trælse situationer. I det hele taget er der blevet taget godt imod de værnepligtige.
- Der er en rigtig god tone, og det er jeg glad for, for jeg tror, jeg ville komme til at kæmpe lidt med det, hvis der stod en meget yngre befalingsmand og råbte mig ind i hovedet. Men de råber ikke mere, end hvad der er nødvendigt, smågriner Thomsen. Fortidens myter om den forfærdelige tid i trøjen, bliver delvist gjort til skamme, selv om de ikke har helt frie tøjler.
- Vi har fjernsyn på stuerne, og det er jo luksus, men det gør ikke aftenerne kortere.
Dog er der ting, som stadig bliver håndhævet, og det skal der efter Thomsens mening også være plads til.
- Der er jo de gamle dyder, der skal være der. De finder jo altid noget til morgeneftersyn og stressmomenterne, de skal også være der. Vi bliver behandlet godt, set i forhold til hvad det er, trods alt!

Thomsen er ved godt mod, og der er ingen tøven på spørgsmålet, om han gennemfører de 4 måneders værnepligt:
- Ja, det er jeg ret sikker på, jeg gør.