[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbnet Jubilæumsfond uddeler hvert år et legat til personer eller institutioner, der har medvirket til at udbrede viden om Flyvevåbnet eller igennem sit arbejde har ydet en særlig påskønnelsesværdig indsats i den henseende.

I år gik legatet til F-16 pilot Thomas Kristensen(MET) og fotograf Henning Kristensen, der sammen har taget initiativ og skabt bogen "F-16 oplevelser på danske vinger". I bogen fortæller danske F-16 piloter og enkelte andre, om særlige oplevelser de har haft med den efterhånden legendariske flyvemaskine. bogen er især illustreret af Henning billeder, som han har taget under sin livslange karriere som fotograf i Flyvevåbnet - herunder ikke mindst billeder fra en lang række bagsædeture i netop F-16. Henning Kristensen kendes i mange kredse bedre som Foto-Henning. 

Overskuddet fra salget af bogen går til Soldaterlegatet, der støtter sårede danske soldater.

Herunder kan motivationen for tildelingen af legatet til de to modtagere læses i sin fulde længde.


Thomas Kristensen har ydet en stor indsats som redaktør og initiativtager på bogen"F-16 Oplevelser på danske vinger". Thomas Kristensen har herved bidraget til at udbrede kendskabet til Flyvevåbnet og dets særlige betingelser for løsningen af sin opgave på en særdeles indsigtsfuld og levende måde.

Flyvevåbnets Jubilæumsfond ønsker derfor at honorere Thomas Kristensen for at have ydet en påskønnelsesværdig indsats.


Henning Kristensen har ydet en stor indsats som redaktør og fotograf på bogen"F-16 Oplevelser på danske vinger". Henning Kristensen har herved bidraget til at udbrede kendskabet til Flyvevåbnet og dets særlige betingelser for løsningen af sin opgave på en særdeles indsigtsfuld og levende måde.

Flyvevåbnets Jubilæumsfond ønsker derfor at honorere Henning Kristensen for at have ydet en påskønnelsesværdig indsats.