Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
En flyvers beretning fra Trident Juncture
En af Flyvevåbnets udsendte til den store øvelse Trident Juncture i Spanien, Italien og Portugal fortæller her lidt om sine oplevelser og opgaver i det sydeuropæiske.
3. november, 2015 - Kl. 14.38
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Vi holder til på en portugisisk base kaldet Beja, og det er et forholdsvis stort setup. Her er deltagere fra Norge, Finland, Sverige, Canada, Tyskland, USA og selvfølgelig Portugal. Alle deltager med fly, jordtropper, missilsystemer eller føringselementer. For os går øvelsen i al sin enkelthed ud på at træne samarbejdet mellem de flyvende NATO-enheder. I praksis er det dog langt fra enkelt.
Den første uge brugte vi på single-ship-missioner rundt i Portugal i dagslys. Vi droppede CDS'er og faldskærmssoldater fra Portugal. Desuden anfløj vi en del taktiske landingszoner, som portugiserne tilsyneladende har i rå mængder, spredt ud over det nordlige Portugal. Hele øvelsen virker godt planlagt, selvfølgelig med de små obligatoriske knaster.
Faldskærmssoldater bliver indsat fra C-130 Hercules. (Foto: Jorge Nunes)
To pas om dagen
Vi har ét stel med herned og to besætninger, så vi flyver to pas hver dag. Et formiddagspas og et eftermiddags-/natpas. Planlægningen starter typisk 6-8 timer før take-off. Så flyves der i cirka 3 timer, hvorefter der debriefes i 1-2 timer. Dagene er lange men spændende.
Vi er lige blevet færdige med uge to, og denne uge har til forskel fra uge et budt på en øget kompleksitet i operationerne. Nu flyver vi ikke længere single-ship-missioner men er derimod deltagere i store COMAO-pakker af fly.
Kort beskrevet bestå en COMAO-pakke af adskillelige transportfly, samt et hav af jagerfly. Øvelsen går så ud på at transportflyene i formation bliver sendt ind bag fjendens linjer i lav højde for at flytte styrker eller gods. Nogen gange med faldskærm, andre gange er det ind til en lille grusbane midt inde i en skov. Transportpakken er hele tiden beskyttet oppefra af et større antal jagerfly og tankere, der moniterer slagets gang og afviser fjendtlige fly eller missilsystemer på jorden.
Faldskærmssoldater bliver indsat fra C-130 Hercules. (Foto: Jorge Nunes)
I lys og mørke
Hele samspillet trænes både i dagslys og i mørke, så besætningerne bliver nødt til at anvende Night Vision Goggles (lysfølsomme natbriller, red.). Vi har været udfordret på vejr og teknik i de første to uger, og der er ikke tegn på, at vejret har tænkt sig at stoppe med at drille. Alle tager det dog med et smil på læben, og der bliver knoklet igennem for at få alle missionerne til at lykkes.
På trænings siden er der dog ingen tvivl. Vi får utrolig meget ud af den her øvelse på alle punkter. Vi får en masse "taktiske krydser", som derhjemme havde taget lang tid at få fløjet. Vi får styrket samarbejdet med vores NATO-partnere, og portugiserne er heldigvis yderst behjælpelige med alt, hvad vi beder om, og de går til problemet med en "det kan vi godt"-attitude. Fantastisk.
Flydende oxygen påfyldes flyet. (Foto: ATW)
Vi holder til på en portugisisk base kaldet Beja, og det er et forholdsvis stort setup. Her er deltagere fra Norge, Finland, Sverige, Canada, Tyskland, USA og selvfølgelig Portugal. Alle deltager med fly, jordtropper, missilsystemer eller føringselementer. For os går øvelsen i al sin enkelthed ud på at træne samarbejdet mellem de flyvende NATO-enheder. I praksis er det dog langt fra enkelt.
Den første uge brugte vi på single-ship-missioner rundt i Portugal i dagslys. Vi droppede CDS'er og faldskærmssoldater fra Portugal. Desuden anfløj vi en del taktiske landingszoner, som portugiserne tilsyneladende har i rå mængder, spredt ud over det nordlige Portugal. Hele øvelsen virker godt planlagt, selvfølgelig med de små obligatoriske knaster.
Faldskærmssoldater bliver indsat fra C-130 Hercules. (Foto: Jorge Nunes)
To pas om dagen
Vi har ét stel med herned og to besætninger, så vi flyver to pas hver dag. Et formiddagspas og et eftermiddags-/natpas. Planlægningen starter typisk 6-8 timer før take-off. Så flyves der i cirka 3 timer, hvorefter der debriefes i 1-2 timer. Dagene er lange men spændende.
Vi er lige blevet færdige med uge to, og denne uge har til forskel fra uge et budt på en øget kompleksitet i operationerne. Nu flyver vi ikke længere single-ship-missioner men er derimod deltagere i store COMAO-pakker af fly.
Kort beskrevet bestå en COMAO-pakke af adskillelige transportfly, samt et hav af jagerfly. Øvelsen går så ud på at transportflyene i formation bliver sendt ind bag fjendens linjer i lav højde for at flytte styrker eller gods. Nogen gange med faldskærm, andre gange er det ind til en lille grusbane midt inde i en skov. Transportpakken er hele tiden beskyttet oppefra af et større antal jagerfly og tankere, der moniterer slagets gang og afviser fjendtlige fly eller missilsystemer på jorden.
Faldskærmssoldater bliver indsat fra C-130 Hercules. (Foto: Jorge Nunes)
I lys og mørke
Hele samspillet trænes både i dagslys og i mørke, så besætningerne bliver nødt til at anvende Night Vision Goggles (lysfølsomme natbriller, red.). Vi har været udfordret på vejr og teknik i de første to uger, og der er ikke tegn på, at vejret har tænkt sig at stoppe med at drille. Alle tager det dog med et smil på læben, og der bliver knoklet igennem for at få alle missionerne til at lykkes.
På trænings siden er der dog ingen tvivl. Vi får utrolig meget ud af den her øvelse på alle punkter. Vi får en masse "taktiske krydser", som derhjemme havde taget lang tid at få fløjet. Vi får styrket samarbejdet med vores NATO-partnere, og portugiserne er heldigvis yderst behjælpelige med alt, hvad vi beder om, og de går til problemet med en "det kan vi godt"-attitude. Fantastisk.
Flydende oxygen påfyldes flyet. (Foto: ATW)