Tre måneders værnepligt på en helt ny måde

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Regeringen har foreslået, at værnepligten skal være på tre måneder, og det er et udspil, der bør tages alvorligt, for der er tale om noget helt nyt, som kan vise sig at være ikke mindre end revolutionerende.

Egentlig burde man have fundet på et andet navn end værnepligt, for dette begreb forbinder de fleste med den eksisterende soldateruddannelse, hvor de første tre måneder er den såkaldte rekruttid. Og alle tidligere soldater husker sikkert kun alt for godt deres første tid i forsvaret, så en periode af den type virker bestemt ikke tillokkende, og udbyttet vil de fleste nok også huske som noget begrænset.

Men her er der tale om noget helt nyt, som kan vise sig at indeholde så mange fordele, at man nødvendigvis må give det en chance og afprøve det i praksis. Og der er udarbejdet en plan for, hvordan det kan gøres.

Forløbet
Alle egnede værnepligtige skal ifølge forslaget gennemføre en indledende totalforsvarsuddannelse på tre måneder. Efter de tre måneder har den værnepligtige to muligheder. Han kan sige tak for denne gang, og det var så den militærkarriere.

Eller han kan have fået så meget blod på tanden, at han tegner en kontrakt om yderligere tjeneste. Hvis han gør det, så efterfølges de tre måneders tjeneste af yderligere 9 måneders tjeneste, som også indeholder en uddannelse, som gør ham i stand til at deltage i internationale missioner.

Efter i alt 12 måneder – som har gjort soldaten fuldt uddannet – er der mulighed for fast ansættelse, eller der kan indgås en reaktionsstyrke-kontrakt, som medfører en eller flere udsendelser i internationale operationer.

Sådan ser det lidt forenklede forløb ud, for der er selvfølgelig nogle bindinger – rettigheder og pligter – når man indgår en kontrakt. Det væsentligste er, at det er en fleksibel ordning.

Indholdet
Den grundlæggende tre måneders totalforsvarsuddannelse er på 600 timer plus to gange 5 øvelsesdøgn. Skematisk er uddannelsen opdelt i en række moduler, men disse moduler hænger sammen og afvikles løbende over de tre måneder. Det er altså ikke sådan, at først går man igennem modul 1, så modul 2 og så videre.

Der startes med en introduktion til soldatertjenesten. Der er afsat 180 timer, der omfatter fag som basisteori, idræt, udvidet førstehjælp, forhold over for masseødelæggelsesvåben, orienteringslære, signaluddannelse samt administration og vedligeholdelse.
Feltuddannelsen er på 100 timer. Heri indgår soldatens enkeltmandsuddannelse, der omfatter ophold og overlevelse i fjendtligt område, feltmæssige færdigheder samt en våbenuddannelse på gevær.

I småstyrkers kamp, der er på 150 timer, lærer soldaten om samarbejdet i mindre hold, og hovedtemaet er ”Bevogtning af mindre objekter”. Post- og patruljetjeneste samt uddannelse på panserværnsvåben, kamp fra stilling i grupperamme og kamp i skov og bebygget område indgår også.

Under overskriften ”Hjælp til den øvrige del af samfundet” får soldaten grundlæggende færdigheder inden for det civilt relaterede beredskab. Hertil er der afsat 100 timer, som indeholder bevogtning af samfundsvigtige installationer – herunder opretholdelse af lov og orden – brandbekæmpelse og redningsuddannelse. Og så er der miljøuddannelse – herunder beskyttelse og rensning.

Til introduktion til de fredsstøttende operationer er der 50 timer, der skal give soldaten en forståelse for, en indføring i og en viden om de internationale operationer samt grundlaget for, at soldaten ønsker at tegner en reaktionsstyrke-kontrakt. Fagene er patruljetjeneste, bevogtning, tjenesten på en observationspost eller ved et check-point og eskortetjeneste. I denne del sammenstilles en række af de lærte færdigheder, og samtidig lærer soldaten at løse opgaver og klare sig i et kaotisk miljø.

I den sidste del af uddannelsen får soldaten en orientering om forsvarets indretning - hæren, søværnet og flyvevåbnet - samt en demonstration af alle våbenarter, så soldaten har et bedre grundlag for at vælge, hvor han eventuelt vil fortsætte sin uddannelse.



Totalforsvaret
Hvis soldaten vælger at forlade forsvaret efter den grundlæggende 3 måneders tjeneste, så vil han som noget nyt blive overført til et Totalforsvarsregister. Det betyder, at samfundet inden for de næste tre år vil kunne kalde på ham, hvis der opstår et behov for det ved en miljøkatastrofe, store uheld eller ved en eller anden form for terrorvirksomhed.

Soldaten kan melde sig frivilligt til alle eller nogle mere afgrænsede områder. Efter de tre år i Totalforsvarsregistret er soldaten en ”fri” mand. Hvis han ønsker det, kan han naturligvis søge om optagelse i hjemmeværnsenheder eller i det frivillige civile beredskab. Eller søge tilbage til forsvaret.

Idéen er altså, at samfundet kan trække på soldaten færdigheder og anvende ham til at løse en række begrænsede opgaver, hvis der bliver brug for det, og de tre år er så kort en periode, at færdighederne stadig er til stede, så samfundet står med en ”multi-arbejdsmand”, der kan indgå i mindre hold og løse en række opgaver, som han er uddannet til.

Belønning
De tre måneders tjeneste vil give soldaten en række kompetencer, og dem er der mulighed for, at man kan godskrive ham, hvis han søger ind til brand- og redningstjenesten, erhvervsskolerne, vagtselskaber, politiet og naturligvis forsvaret.

Rekruttering
De tre værnepligtsmåneder er grundlaget for, at forsvaret kan tegne kontrakt med nogle af de værnepligtige med henblik på fastansættelse eller indgåelse af en reaktionsstyrke-kontrakt. Hensigten er, at forsvaret i den fremtidige struktur tegner kontrakt med ca. 20 procent af de værnepligtige.

Usikkerhed
Det vides selvfølgelig ikke med sikkerhed, om det er muligt at tegne det nødvendige antal kontrakter på denne måde. Men der er lagt op til, at den grundlæggende 3 måneders tjeneste skal være meget intensiv og ledet af erfarne instruktører og dermed i høj grad leve op til de unges forventninger til en spændende uddannelse, som de også vil kunne få personligt gavn af.

Men det er vigtigt at få slået fast, at med de tre måneders tvungen tjeneste belaster forsvaret 80 procent af de unge alene i denne periode. I det gamle system skulle de være i forsvaret i 8-10 måneder afhængig af våbenart, og hovedbegrundelsen var, at de efter værnepligten skulle overgå til lægdsrullen og derefter stå i mobiliseringsstyrken i en længere årrække.

Med mobiliseringsstyrkens afskaffelse er der ingen grund til, at forsvaret har de unge mennesker fra den 4. måned, hvis de ikke ønsker en kontrakt og en udsendelse. Det er spild af de unges tid i et halvt års tid, og det gavner ikke forsvaret.

Det er den væsentligste årsag til, at værnepligtstiden ikke skal være længere – for eksempel 6 måneder. En fordobling af tjenestetiden vil ikke kvalificere de værnepligtige til at deltage i løsningen af forsvarets internationale opgaver, så en forøgelse er reelt set ressourcespild og spild af tid.

Særlige forhold
Forsvaret står for bevogtningen af de kongelige slotte og for hesteskadronen, der bruges ved ceremonielle lejligheder. Der vil stadig være mulighed for frivilligt at melde sig til at aftjene værnepligt hos Den Kongelige Livgarde på 8 måneder. Der er brug for 660 soldater fordelt på tre indkaldelseshold om året.

Til Hesteskadronen er der brug for 80 værnepligtige fordelt på to indkaldelseshold og med en tjeneste på 12 måneder. Til Kongeskibet Dannebrog er der brug for 40 værnepligtige på ét hold, der skal forrette tjeneste i 35 uger.

Eksemplerne oven for er alle taget med udgangspunkt i Hæren, der har langt de fleste værnepligtige, men der er tilsvarende muligheder og planer for de værnepligtige i søværnet og i flyvevåbnet.

Prøv det
Forslaget om tre måneders værnepligt indeholder således en række positive ting. Den enkelte værnepligtige kan selv vælge, hvor ”meget” soldat han vil være. Forsvaret får de soldater, der er brug for til fastansættelse og til udsendelse i internationale operationer, og disse soldater er frivillige, motiverede og veluddannede. Endelig får samfundet en mulig totalforsvarskapacitet, som der kan trækkes på, hvis behovet opstår.

Det vurderes også, at det nye system er billigere end det gamle, og så er det først og fremmest mere målrettet og mere effektivt. Den enkelte soldat modtager lige netop den rigtige uddannelse i forhold til den opgave, soldaten skal løse – enten i totalforsvarssammenhæng eller i forbindelse med forsvarets internationale engagement.

Derfor er der grund til ikke alene at overveje det nye system. Det bør afprøves i praksis. Hvis det ikke virker helt som forudset, så kan det naturligvis justeres, og hvis det viser sig umuligt at praktisere, så kan man jo let gå tilbage til det gamle system – eller eventuelt helt afskaffe værnepligten.

Men fortjener værnepligten og alle dens gode sider ikke, at den får chancen for at bevise, at den stadig kan bruges på en ny og moderne måde?

Af major N.J. Fjord Nielsen og major Kim Nielsen,
staben ved Hærens Operative Kommando