Uge 44 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Så i disse dage er vi på det laveste planlagte antal danskere i Camp Viking, vi kommer ned på, i løbet af de seks måneder hold 6 er her.



De tilbageværende vikinger holder fanen højt

Vi opretholder vores normale rutiner, om end vi er meget få til morgenappellen og aftenbriefingen, når flere fra kontingentet er på vagt. Nu kan vi for alvor mærke, at vi er en lille familie. En af de positive sider ved det er, at man får talt med nogen af dem, man ellers ikke taler så meget med.

Vi mangler kun at sende ét leave-hold af sted. De får til gengæld den tvivlsomme ære, at være dem der har været her flest dage i sammenhæng; 130 dage i træk i missionsområdet. Man kan høre de både trænger til og ser frem til den længe ventede leave. Der bliver dagligt luftet vilde fantasier om, hvad de skal hjem og lave. Hvor mange gin og tonic der skal drikkes. Og om hvordan de glæder sig til at se deres familie og venner igen.



Der går meget kul til en 50 personers grill

Vi får næsten besøg hver uge. Gæsterne er her som regel to dage, hvilket passer fint med vores øvrige gøremål. Men det seneste stykke tid har bl.a. tyskernes fly drillet. Så vi har tre gange måtte benytte andre veje for at få dem hjem til Danmark. Det er lykkes i 2,5 ud af 3 tilfælde. Men den ene gang blev to ud af de syv, stoppet af bureaukratiske regler. De to endte med at måtte vente i yderligere fire dage, inden de kunne flyve hjem med vores egen flyver… Også i denne weekend var der problemer med hjemrejsen. Det samme alternativ blev forsøgt, men denne gang blev alle fem standset af bureaukratiet. Det næste alternativ lykkedes næsten. Vi fik fire med, og en enkelt måtte vente yderligere 24 timer. Vi håber I alle har haft et godt og udbytterigt ophold hernede, på trods af de lange hjemrejser.

I torsdags fik vi kontaktbesøg fra DANILOG og FSU. Det var meget positivt at have jer. I gav os en del gode råd, og har taget en del spørgsmål og opgaver med hjem for os. Så nu håber vi I kan hjælpe os med at løse dem.

Vi havde også håbet på at se vores vikarpræst Andreas i torsdags. Han kom ikke fordi flyet var propfuldt. Sådan går det, når forskellige instanser i fire forskellige lande planlægger ud fra deres egne behov. Så nu ser vi i stedet frem til at se dig på torsdag.

I det hele taget har transporten fyldt meget i denne uge. Finnerne bad om hjælp til håndtering af en større mængde gods, og den slags vil vi gerne hjælpe med. I det hele taget er vi kommet lidt tættere på de øvrige nordiske lande, efter vi er startet samarbejdet omkring transport af både gods og passagerer. Nu mangler vi kun den fysiske placering ved siden af svenskerne for at kunne lave et nordisk område i Camp Warehouse.



Finske forsyninger, svensk lastbil og dansk arbejdskraft. Det nordiske samarbejde fungerer fint

Vi skal til at bygge en ny dansk lejr, da vi fremover skal indkvarteres i containere. Samtidig er det planen, at der skal bygges et nyt og bedre felthospital, på en del af det område, hvor den nuværende danske lejr ligger.



Indgangsportalen til den nuværende danske lejr

Vi har stadig en masse snak frem og tilbage med lejrledelsen om placering af den nye danske containerlejr. Containerne ankommer formodentlig inden for de næste to uger. Derfor har vi sagt til lejrledelsen, at vi ønsker at flytte nu, i stedet for at sætte containerne op i den nuværende lejr, og så flytte dem til marts.

Det område vi gerne vil bo på ligger ved siden af svenskerne. Spanierne anvender det i dag til P-plads og vil ikke af med det. Tyskerne, som har ledelsen af lejren, tør ikke beordre dem til det. Så en gang imellem føler at vi er havnet i en miniatureudgave af EU-samarbejdet i Bruxelles, hvor alle handler ud fra deres eget bedste.

Vi har forsøgt at imødekomme spanierne ved at tilbyde en vej mellem deres bygninger. Den vil komme til at ligge mellem det danske og det svenske område, og kunne jo meget passende blive kaldt Øresund.

I Fritidsudvalget har der været ønske om flere danske film. En god ven i Danmark har venligst udlånt sin private samling af Olsen Banden film. Vi skal nå at se alle 14 inden sidste leave-hold tager af sted, hvor filmene skal med hjem til Danmark. Så Egon, Benny og Kjeld toner i øjeblikket frem på skærmen næsten dagligt.



Slikskålene fyldes – klar til filmaften

En enkelt aften måtte de vige pladsen for en den nye danske film Brødre. Den handler om en dansk soldat, der bliver udsendt til Afghanistan. Zentropa havde meget betænksomt sendt en kopi af filmen til soldaterne i det danske kontingent i Afghanistan. Og Kontakt og Velfærdsofficeren fra KAR havde sendt en hel kasse slik. Det blev til en rigtig god filmaften. Tak skal I have.



Et kig ind i biografens mørke

Selvom der i øjeblikket er mange film på programmet, har vi ikke længere så meget brug for at sidde ned, som forrige lørdag efter DANCON-marchen. Alle kan igen gå helt normalt, vablerne er forsvundet, og de fleste har genoptaget løbetræningen.

Vi håber både familier, venner og kolleger har det godt derhjemme. Vi savner jer, og ser frem til at se jer igen inden for de næste par måneder.

Mange hilsner fra vikingerne i Kabul.