UGE-brev for uge 15, ISAF

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Arbejdsopgaverne og de daglige hændelser i sektionerne bliver meget godt og bredt beskrevet i den daglige telefonavis, der går hjem til HOK. Det samme gælder fællesopgaverne, der ofte vendes tilbage til også i telefonaviserne. Dette ugebrev vil derfor bringe uddrag af de forskellige inputs, der er kommet i telefonavisen ugen og sektionerne igennem.

Mandag: kunne ”Term-sektionen” berette, at den fungerer om end med nedsat bemanding. Henning V. er alene i sektionen og samtidig er han blevet forsyningshjælper, så han har en del mere at se til. Udover det almindelige arbejde i hans lille sektion har han derfor deltaget i Forsyningssektionen, bl.a. med oprydning i vores gennemgangs-lagertelt, »Langelinie«, hvor vi modtager alt materiel fra Danmark. Der kommer en stor mængde varer herned i øjeblikket, så der skulle gøres god plads til det hele.

Der er også blevet gjort en stor indsats for at gøre plads til en stor, 40-fods køkkencontainer, som vi har overtaget fra Beredskabsstyrelsens Mobile Felthospital, der ellers er blevet pakket ned og nu køres tilbage til Danmark. I containeren er der bl.a. et komfur med ovn, så nu skal vi rigtig til at bage!

Tirsdag: kunne forbindelsesteamet til Kabul City Police (KCP) give en rapport fra deres arbejde i politihovedkvarteret inde på KCP og fra deres mere ”almindelige liv” i Camp Viking. Det blev overdraget det ene af de to nye FO-team at fortælle fra deres hverdag og det blev lidt af en ilddåb for de nye, idet de allerede kort efter ankomsten måtte finde hjelm og fragvest frem, fordi vi skulle i bunkeren efter et raketnedslag 500 m. syd for Camp Warehouse. Men det var en god måde at lære bunker-proceduren på, for når det er ”real life” i stedet for øvelse, bliver opmærksomheden skærpet på en anden måde.

Som nyankomne i lejren fortæller forbindelsesfolkene, at de er blevet godt modtaget af den faste besætning i Camp Viking, og deres første indtryk af lejren er meget positivt. Der er en rigtig god stemning og et godt arbejdsklima og mange spændende opgaver.

Mødet med Kabul er noget af en omvæltning for de nye. Mennesker, cykler, biler, æselkærrer og trækvogne i en vild forvirring blandet med børn, der krydser vejene, stiller store krav til chaufførerne. Og færdselsregler, ja, det findes vist ikke; men de fleste er heldigvis enige om, hvilken retning trafikken generelt bør gå.

Onsdag: kunne Kommandosektionen igen give fyldige meldinger om aktivitetsniveauet i deres afdeling. Dagen kom på flere måder til at stå lidt i Søværnets tegn:

Fra morgenstunden sås indtil flere danske biler i konvoj på vej til den amerikanske base i Bagram. Om bord i bilerne deltog hele to mand fra Søværnet, dels den nytilkomne orlogskaptajn, Søren, dels »Camp Vikings« feltpræst, Henning Feltpater, der til daglig ellers er tilknyttet søværnet som orlogspræst. De to søfolk skulle omskoles, så deres ”søduelighedsbevis” -der ikke forslår så meget til Afghanistans ørkenområder- kunne blive konverteret til at kunne køre en god, dansk (øh… tysk) GD’er. Desuden skulle EMEK også omskoles. Den ansvarlige for omskolingsproceduren var Freddy fra FO-Police.

Medens de to sømænd var i gang med omskolingen på vej til og fra Bagram, var lejrens tredje sømand også i funktion - dog hjemme i lejren. Det blev lidt af en mærkedag for Jørn Regnskabsfører, idet han i dag havde ”kommandostrygning” for så vidt angår alt det regnskabsføringsmæssige. Han strøg derfor sit -ganske vist usynlige- kommandotegn over kommandoteltet og overlod nøglerne til pengeskabet til den nye regnskabsfører, Claus, (CA), der er en gammel kending for mange i lejren. Claus har sit daglige virke i det grønne tøj, og vi skal nu til at vænne os til Claus’ mere jyske mundart, efter at vi i godt tre måneder har fået ført vore regnskaber og fået foretaget udbetalinger på klingende søværns-fynsk!

Senere vil Jørn også overdrage KVO-funktionen til Claus, således at det også er CA, der skal fungere som formand for velfærds- og fritidsudvalget (men det er dog fortsat ”orlogs-feltpateren”, der er sekretær for udvalget. Så et par maritime inputs kan man fortsat komme ud for, selv om Jørn går fra borde og returnerer til sit maritime tjenestested i Danmark.)

Et sidste maritimt indslag i dagens program løb af stabelen i dag kl. 15:00, idet feltpræsten måtte ”gå planken ud” ovre på felthospitalet. Han skulle nemlig have fjernet et par lidet klædelige og overflødige knuder, en i nakken og en på højre underarm. Han faldt dog lidt til ro, da han fandt ud af, at operationen skulle foretages af den danske overlæge, Søren, der blev bistået af den danske sygeplejerske, Jonna. Oven i købet oplevede feltpateren, at blive tituleret som en VIP af en bulgarsk sundhedsmand. Da den danske overlæge rynkede brynene lidt over denne ærefulde betegnelse for feltpræsten, skyndte bulgareren at tolke sin VIP-benævnelse på følgende måde: ”Very Important Patient” - og sådan kan heldigvis alle patienter føle sig, når de modtager behandling på felthospitalet!

To af de tre omskolingskandidater bestod dagens omskolingsprøve, idet både EMEK og feltpræsten onsdag aften var ude og træne mørkekørsel inde i Kabul. Den tredje køreelev, Søren, kunne ikke deltage i aftenkørselen, da han var på vagt inde på KCP.

Sektionen kunne sende et kraftigt overskud af meget varme hilsener hjem til alle de kære i det lidt mere kølige Danmark - Onsdagen kunne nemlig byde på temperaturer, der lå omkring de tredive grader i skyggen og endnu mere i solen. Det var derfor med lidt blandede følelser, at sektionen så frem til fredagens DANCON-march, der helt sikkert tegnede til at blive en meget tør og meget støvet omgang til forskel fra sidst, hvor deltagerne mest øvede sig i at gå på vandet!

Torsdag: valgte MP-sektionen at fortælle om deres mere stille sysler i Camp Viking. Dagen bød på mange spændende udfordringer. MP'erne måtte finde værktøjskassen frem og lege handy-men á la ”Gør-det-sel’-Kjeld”

Der skulle nemlig udsaves og samles et antal reoler til forskellige formål i lejren. Claus MP og Eske fra FO-Mof prøvede at aflure, hvad nogle store genier i lejren havde udtænkt, da der blev lavet tegninger til reolerne. Men siden projektet tog sin begyndelse, var det nemlig lykkedes for tegningerne at blive væk. Så var der jo bare at prøve fra en ende af og improvisere…

Da træet til reolerne havde stået ude et par dage og havde slået sig, var det ikke en helt nem opgave at få de forvredne stykker til at passe sammen. Det lykkedes dog rimeligt nemt at samle de første fire, men den femte gav en masse problemer. Der var dog iblandt de to ”tømrere” en del uenighed om, hvordan reolen skulle samles, men efter lidt mere snakken frem og tilbage og en del saven lykkedes det at få et nogenlunde resultat ud af det hele.

Fredag: var det igen Forsyningen og Vedligeholdelsens tur til at skrive hjem, som de gør hver fredag. De sætter en stor ære i at skrive hjem til alle de kære pårørende - siger de i hvert fald. De fortalte, at Forsyningen har haft travlt. Det vil sige at, Charlie har humpet rundt og gjort det så godt han kan med de to krykkestokke, han pt. er udstyret med.

Dagen kom til at stå i den anden DANCON-march’s tegn med ca. 135 deltager. Alle gennemførte, selv Charlie, der dog benyttede sig af en speciel ”stokkemetode”. Han humpede nemlig hele turen rundt på sine krykker. Han var sekunderet af Lars G (der ellers allerede har gennemført marchen en gang.) Men både Charlie (og Lars G) var glade for, at de kun skulle gå en runde. Charlie kunne også meddele, at han ikke havde ondt i sine fødder. Men hans arme var lidt ømme, så der var forskellige, manuelle sysler, han måtte undlade at dyrke!

Sektionen kunne glæde sig over, at Jakob Emek endelig er blevet omskolet til GD - efter 4 års tjeneste i forsvaret! Men nu er han den store »MEKKER-kører«.

Vedligeholdelsen har i ugens løb fået undervisning af to folk fra Hærens Logistiskskole (HLS). De har undervist Lars og Dennis i vores pansrede MOWAG EAGLE. Lars og Dennis har lært en del nyt omhandlende EAGLEN, så nu føler de sig bedre rustet til at vedligeholde køretøjet. Bjørn og Claus, som de hedder, har lært godt fra sig. Men der faldt også nogle guldkorn af til dem, for folkene på værkstedet er nogle erfarne ørkenrotter.

Claus, Bjørn, Jakob, Lars og Dennis har været ude og køre en lille tur i det afghanske land. Bjørn og Claus var meget overraskede over de mange, gamle kampvogne, der står ophobet fra russertiden i Afghanistan.

Forsyningen og vedligeholdelsen består i denne uge af 4 personer, som holder skansen med hård hånd. Denne uge er gået hurtigt og vi føler vi har lært en del, men der har heldigvis ikke været nogen skader, måske er det fordi Mikkel MP er hjemme på leave. Han plejer at være god til at skaffe arbejde til mekanikerne. Men han har fået sig en konkurrent. Et af de nye FO-teams, der er ankommet, har på en af deres første dage smadret en forrude på en GD. Det var meget uheldigt, da det var vores GD, de havde lånt, så her må der vanke lidt godt til halsen.

Lørdag kunne Comm-centeret igen undre sig over, at en uge var fløjet af sted, så de igen skulle fortælle ”løst og fast om udsendelserne” i kommunikationsbunkeren. De er åbenbart meget glad for grill-aftenerne i Camp Viking, for de er altid meget gode til at fortælle i mindste detalje om, hvad vi fik at spise ved grillen: dejligt marinerede kyllingestykker, salat og ris samt paprikasovs og til dessert fik vi budding (dog ikke som vor mor lavede den).

Comm-folkene kunne også berette om, at vores HF-antenne er blevet flyttet, fordi der skulle skaffes plads til køkkencontaineren. Containeren er placeret ved siden af vore antenner, men benene fra antennen var i vejen. Kl. 0800 mødte tyskerne op, klar til at flytte masten og der blev arbejdet flittigt, sent hen under aften var antennen flyttet og kl. 20.00 samme aften gik vi som bekendt i bunkeren.

Tidlig onsdag morgen tog Steen hjem på leave i Danmark. Kollegerne håber, at han nyder ferien. Han havde dog hørt, at han skulle hjem til snevejr, så kollegerne nød det dejlige sommervejr hernede for ham.

Comm-centeret kunne også fortælle, at Jakob (EMEK) og Ulla havde været en tur oppe på TV-Hill. Jakob skulle reparere noget deroppe. Flemming KDO og Feltpateren var med i følget. TV-Hill er det bjerg, hvor vores antenner står. På vej derop blev folkene stoppet ved et afghansk check-point, hvor man ikke ville lade danskerne komme igennem. Heldigvis kom der nogle tyskere oppe fra antenne-stationen og efter lidt snak med afghanerne, fik Jakob lov til at køre med tyskerne derop og reparere tingene, medens de andre fik besked på at vente ved checkpointet. Men pludselig måtte alle alligevel godt køre derop. Det kaldes vist chikane, men det er jo de oplevelser, man også får.

Søndag: kunne det danske Sanitetselement, (SANELM), ved lejrens felthospital holde en hårdt tiltrængt fridag fra Felthospitalet. Dagen begyndte med strålende sol og ingen vind. Efter morgenmaden kørte 8 glade DANCON-soldater inklusiv Feltpræsten mod Bagram, der ligger ca. 60 km nord for Kabul og næsten 300 meter nærmere havets overflade. Turen nordpå er yderst smuk. Meget hurtigt kommer man væk fra Kabuls bebyggelse, vejen er asfalteret og i glimrende stand. Den fører gennem let kuperet terræn med udsigt til de snedækkede Hindukush bjerge.

Faktisk var landskabet en smule grønt på grund af den megen regn i foråret. Selskabet kom forbi mange nomadefamilier med store flokke af får og geder samt flokke af dromedarer og æsler. Det var fantastisk at se dromedarerne springe henover det afghanske landskab.

I Bagram blev danskerne yderst godt modtaget af det danske kontingent deroppe. De består af 5 mand fra Flyvevåbnet. Feltpræsten holdt en smuk gudstjeneste og efterfølgende gav chefen en briefing om danskernes arbejde på Bagram-basen. Basen i Bagram med flyvepladsen er for øvrigt bygget af russerne og synes generelt at være i god stand.

Efter gudstjeneste og briefing blev der budt på en særdeles velsmagende og solid, dansk frokost. Denne bestod bl.a. af hamburgerryg, leverpostej, rullepølse og rejer. Alt det gode tilbehør, såsom rødbeder, rå løg, sennep og mayonnaise fandtes også i rå mængder.
Efter en kop kaffe var det tid til en tur ud til selve flyvepladsen, hvor en amerikansk pilot med stor entusiasme foreviste et amerikansk fly (det så berømte A10 - ”Thunderbird”). Alle deltagere i turen var vildt imponerede af dette tekniske vidunder og der blev fotograferet, så digitalkameraerne nærmest var glødende. Doktor Uffe så ud, som om han var vant til at færdes i flyvermiljøet. Der var flere, der talte om, at han mest af alt lignede en gammel, garvet Air-Chief-Marshal!

Efter en hurtig tur i PX’en kunne man vende næsen mod Kabul igen. Vejret var nu skiftet til overskyet. Himlen over bjergene var næsten sort, og adskillige lyn af fantastisk størrelse viste sig adskillige gange.

Umiddelbart efter hjemkomst var der den sædvanlige aftenappel, hvor Chefen blev budt velkommen tilbage fra leave.

Når man ser tilbage på en så begivenhedsrig uge må man sige, at det er fantastisk, at der også kan blive korte stunder til at slikke lidt sol. I hvert fald må man sige, at ”vikingerne” efter hånden har fået en smuk bronzefarvet hud, der nok skal gøre lykke, når vi vender hjem på leave, parat til at fortælle om alle vore oplevelser.