Uge 8 ved DA/PRT FEY/ISAF, HOLD 1

Af major M. M. Larsen og major K. A. Nicolaisen

Flagstang ved Camp Odin

I denne uge har hold 1 i Feyzabad fået opsat en flagstang foran vores indkvarteringsbygning Camp Odin. Det holdt hårdt, da tyskerne ikke var meget for at give tilladelse. Vi bor jo ”til leje” i en tysk lejr, så de skulle først have tilladelse til det fra tyskernes hovedkvarter i Kunduz. Vi synes selv, det er blevet godt, så nu venter vi bare på vores to containere fra Kabul, hvor vores klokke fra DAR samt skilt med Camp Odin befinder sig.

Disse effekter er på vej i to containere fra Kabul, hvor de bliver transporteret via landevejen til Feyzabad. Hvis alt går vel, så forventer vi containerne leveret i uge 9. Så skal vi officielt have døbt vores lejr CAMP ODIN, og tyskerne bliver garanteret meget misundelige, når de ser det færdige resultat.

Hygge ved Camp Odin

Igennem dagen er der også mulighed for at sidde og hygge sig lidt udenfor Camp Odin. Vi har lokalt fået bygget nogle havemøbler bestående af et stort bord samt to bænke. Vi har i alt fået bygget 6 sæt, så hele enheden kan sidde sammen, evt. til et grillarrangement eller bare i forbindelse med hygge. Vi går jo rask væk foråret i møde, så vi får nok stor glæde af møblerne.

Tøj udlevering

Enheden indsamlede en del tøj, sko/støvler og legetøj, inden den tog af sted i januar, da vi vidste, at befolkningen i Badakhshan provinsen er meget fattig. Tøjet er blevet sorteret og lagt i forskellige bunker her i Feyzabad, hvor det er blevet pakket i poser, klar til at blive delt ud i de enkelte landsbyer. Behovet for tøj m.v. er enormt stort, da befolkningen kan bruge alt, så uddelingen har været populær.

For ikke at blive overmandet af børn og voksne, er det ikke os, som beslutter, hvem i landsbyen der skal have tøj og legetøj udleveret. Det gør den lokale talsmand. Han får at vide via tolk, at tøjet er samlet ind af de danske soldaters familier, og det primært skal deles ud til landsbyens mest fattige/trængende.

Det er primært de to CIMIC folk, Bjarke Hove og Heinz Jacobsen, som har stået for uddelingen, men også stab og personel fra DANELM og MOT 2 har været med ude i landsbyerne. Nedenfor er nogle stemningsbilleder fra turene, hvor det tydeligt ses, at interessen er enorm stor.

ISAF udgiver også hver måned en nyhedsavis, som bliver delt ud til befolkningen. Avisen indeholder informationer om ISAF, men også om generelle nyheder fra den nye Afghanske regering. Aviserne bliver ligeledes delt ud af os, og befolkningen er ellevilde med aviserne.

Lokale læser nyheder uddelt af de danske soldater. Foto: Forsvaret.

Patrulje start

Uge 8 blev en rigtig god uge for de danske soldater her i Feyzabad. Vi har nemlig fået vo-res biler, det meste af vores ammunition, og så meget kommunikationsmateriel, at vi nu endelig er i stand til at påbegynde vores opgaveløsning og gennemføre patruljeaktivitet på forsvarlig måde – og det behøver man ikke sige to gange til rigtige danske soldater.

Forberedelsesordrerne var allerede udgivet, og flere dage før de sidste ting blev sat af det belgiske C-130-fly ude på landingsbanen, var alle patruljer sporet ind på opgaven. Efter yderligere et par dages klargøring og pakning af bilerne, indøvelse af standardprocedurer og ”udenadslære” af navnene på distrikts byer og lokale magthavere, kunne de første hold endelig rulle ud gennem den tysk/afghansk bevogtede hovedvagt, og lade sig opsluge af de enorme bjergmassiver lige ude på den anden side af ”hesco-væggen”.

Patruljerne ruller

Og hvilket skue der mødte os. Hidtil har de fleste af os ikke været længere væk fra lejren end inde i Feyzabad by, der er beliggende knap 7 km fra vores nuværende domicil her ved landingsbanen (der vist ikke kan tituleres ”lufthavn”, og dermed opnå den eftertragtede forkortelse FIA - Feyzabad International Airport).

Bjergmassiverne der dominerer vores område er jo som nogen nok bekendt de nordlige dele af Hindukush massivet, hvilket betyder, at vi oftest er tvunget til at bevæge os ad de eneste nogenlunde farbare ”veje” (læs: hjulspor), der løber i floddalene mellem bjergkæmper på op imod 3 – 3½ kilometers højde.

Vejene er absolut ikke noget, de lokale kan tillade sig at prale af, hvis der ellers skulle være noget overhovedet, for asfalt eksisterer simpelthen ikke her i provinsen. Det nærmeste man kommer en hovedfærdselsåre mellem de større byer, er hjulspor på bjergsiderne, og oftest med en rivende flod til den ene side, og en stejl bjergvæg til den anden.

Heldigvis betyder dette også, at trafikken hernede ikke er overvældende, når man ellers ser bort fra de lokale minibusser i form af Toyota HIACE 4WD (med plads til mindst 12 personer inden døre og et par stykker på anden klasse på tagbagagebæreren), tungt læssede æsler og blandede flokke af får, geder og køer.

Foråret er kommet (siger de lokale)

Efterhånden som patruljerne når ud i distrikterne, er det tydeligt, at de lokale tror på, at foråret hernede kommer i starten af marts, i hvert fald på de gode sydvendte bjergsider og nede i dalene. Flere steder bliver jorden bearbejdet, og forårspløjningen med den gode gamle træplov og to køer foran, er også så småt begyndt.

Snart vil man begynde at så de første valmuefrø, og i løbet af små tre måneder vil markerne blomstre med de kendte flotte røde blomster. Ikke fordi det ligefrem er noget godt, for netop blomsterkapslerne bliver jo udnyttet til produktion af en enorm mængde opium, som især ”vores” provins er kendt og berygtet for verden rundt.

I henhold til den afghanske præsident Karzai er netop ødelæggelse af opiumproduktionen et af de allervigtigste områder, hvor det nye Afghanistan vil gøre alt for at blive den ”pæne dreng i klassen”. Især USA og Storbritannien, men ikke ISAF, arbejder sammen med afghanerne mod dette mål, velvidende at emnet er så indgroet i alt og alle hernede, at der skal flyttes en del ”Hearts and Minds” før man har nået, det man vil.

Bl.a. skal der tilsikres en alternativ måde for især bønderne at tjene penge på. Hvorom alt er, så har de danske patruljer ingen aktier i den del af ”det nye Afghanistan”, men det bliver alligevel spændende at se, hvordan udviklingen skrider frem i løbet af foråret, for verdenssamfundet rører her ved noget endog meget stort.

Det kan frygtes, at de lokale magthavere, der i øvrigt ikke alle ligefrem er dybt imponerede af præsident Karzai i Kabul, ikke vil lade indsatsen mod deres hovedindtægt gå upåagtet hen, og den krudttønde, vi sidder på, vil kræve en ganske stor diplomatisk indsats for fortsat at holde lunten lang.

Og netop det er et af målene for vore patruljer ude i distrikterne – at skabe gode og tættest mulige bånd til flest mulige afghanske personer på alle niveauer. De første små spæde erfaringer peger da heldigvis også på, at vores planlagte samlede indsats med både observationshold og civilt-militært samarbejde bliver godt modtaget ude i de yderste afkroge af denne isolerede del af verden, så vi tror på det bedste hernede, og er klar til fortsat at tage vores del af det store arbejde, der ligger foran disse ”ISAF outposts”. De bedste forårshilsner til jer alle fra hold 1 her i Feyzabad.