[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Mads Korsager Nielsen

Oversergent T. A. S. er soldat til hverdag og babysitter om søndagen.

Kontrasten er lige så tydelig som forskellen på sol og skygge i ørkenen. Der er langt fra hverdagen som støvet kampsoldat i den afghanske ørken og til en fritidstjans som babysitter. Ikke desto mindre er det virkeligheden for en af de danske soldater i Camp Bastion

Hver søndag pakker oversergent T. A. S. sine ting og spadserer de 200 meter over på felthospitalet. For at være babysitter. For det er ikke kun syge soldater, der holder til i teltene under det røde kors. En lille afghansk pige på 18 måneder er for tiden under personalets kyndige pleje.

- Sådan en lille charmetrold som hende går jo lige i hjertet, siger oversergent T. A. S. fra det danske kontingent i Afghanistan. Oversergenten har selv en datter på to år hjemme i Danmark.

Den afghanske baby blev bragt ind til felthospitalet af nogle soldater, der tilfældigt havde fundet hende syg og efterladt på en patrulje. Lejrens danske læge, der selv arbejder på felthospitalet, har været med til at behandle pigen:

- Vi har af humanitære årsager ydet livreddende førstehjælp til den lille pige, fortæller læge Peter Anders Christensen. Da hun blev fundet, var hun meget syg, men nogle dages god og kærlig pleje har hjulpet hende til at komme sig, så hun nu er lige så sund og rask som andre babyer på 18 måneder.

Selv om den lille pige er blevet alles darling, så er hendes ophold på felthospitalet hos de store baby-sitter soldater af midlertidig karakter. Lige nu arbejdes der på at finde et børnehjem eller en adoptivfamilie til hende. Indtil det sker, har hun "af humanitære årsager" ophold i nogle for hende absolut fremmede omgivelser.

- Jeg er med til at aflaste nogle af kollegerne ved at passe hende. Det har jeg ikke noget imod, fortæller oversergent T. A. S. Vagterne som babysitter er på en time af gangen. Når de tres minutter er gået, er det tilbage til hverdagen som soldat.

To forskellige verdener med 200 meters mellemrum.