Kirurgholdet på Kandahar Airfield (KAF)

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Kirurgholdet
Kandahar Airfield

Hermed en hilsen fra det danske kirurghold på KAF. Vi har gennem små tre måneder arbejdet på det canadiske role 3 hospital og har snart kun en måned tilbage før vi bliver afløst af et tilsvarende hollandsk kirurg hold.

Hospitalet er ikke ret stort fysisk men kan klare to (tre) samtidige operationer og kan således stabilisere og i høj grad færdigbehandle patienterne, således at de kan overflyttes til specialiserede hospitaler i Europa og Nordamerika (NATO-lande) for videre behandling.

Felthospitalet

Vores hold består af en thorax/abdominalkirurg, en ortopædkirurg, en anæstesiolog, en operationssygeplejerske og en anæstesisygeplejerske. Canadierne støtter derudover vores hold med en operationstekniker og en operationssygeplejerske yderligere. Vi skiftes med det canadiske kirurghold til at dække den primære vagt hvert andet døgn.

I hospitalet er der udover canadierne også amerikanske læger, sygeplejersker og medics, en britisk læge, en australsk sygeplejerske og endelig hollandske sygeplejerske og medics.

Arbejdssproget er engelsk, og det er ikke kun os, der indimellem kæmper med sproget. En del af canadierne taler mere fransk end engelsk.

Det har været en meget travl periode, men også meget lærerig fordi vi som danskere aldrig ville se/behandle så mange krigsskader, som vi har set her.
Vores patienter er primært NATO-soldater, afghanske soldater og politibetjente, men også enkelte civile (herunder en del børn) og ganske få krigsfanger.

Vi har set stort set alle de former for traumer som følger krigshandlinger:

• Skudsår i stort set alle dele af kroppen.
• Sår og traumer efter miner, IEDs og selvmordsbomber.
• Granatsplinter/fragmenter fra raketter og lign.
• Arbejdsulykker
• Trafikulykker
• Brandsår (især på børn)
• Det eneste, som vi ikke har behandlet, er kvinder!

Langt de fleste patienter ankommer med ambulancehelikopteren - den lander foran hospitalet.  Hospitalet er derfor altid orienteret om, hvor patienterne er, og hvad patienten har været udsat for/primær vurdering/prioritering.

Ved ankomsten står personale klar til at tage imod og undersøge yderligere og starte behandlingen. Så snart den primære undersøgelse af patienten er udført besluttes det, om patienten skal direkte til operation eller om patienten kan vente.

Det har været meget typisk, at vi altid har fået mere end én patient af gangen, og i enkelte tilfælde flere end 15. Sidstnævnte situationer stiller meget store krav til os, ikke kun i den indledende fase ved modtagelsen - modtagelsen af mange patienter, opleves som meget kaotisk indtil man har et vist overblik og har fået koordineret og prioriteret patienterne, således at de dårligste patienter kommer til operation først.

I de efterfølgende mange timer er vi er travlt optaget på operationsstuen. Her er der ingen afløsning eller pause, før man er færdig med alle patienterne og den efterfølgende rengøring.

Operation

Rengøring er i øvrigt et kapitel for sig. Da vi jo er i en ørken, er der ufattelige mængder støv, og alt skal tørres af og holdes rent. Derudover er der en del mindre dyr, som ikke lige kan holdes ude fra operationsstuerne trods ihærdige forsøg. Dette har medført, at vi fører regnskab over hvor mange kills, vi har på fluer og mus!!!!

Men trods travlhed er der også mere stille perioder, hvor vi benytter os af KAF´s udvalg af fritidstilbud. Vi er for eksempel stamgæster på Green Beans kaffebaren, nogle er flittige brugere af træningscenteret, og endelig besøger vi den danske lejr, som i meget vid udstrækning servicerer os og sørger for, at vi befinder os godt.

De har for eksempel udstyret os med de for os uundværlige cykler, som gør at vi kan komme rundt i lejren - til og fra hospitalet - og endelig holder de os underrettet om krigens gang uden for hegnet.
 
Så overordnet set så har vi det godt ,selvom vi savner familie og venner i DK. Så mange hilsner fra os på kirurgholdet.